Projektleder / AC-fuldmægtig i Anlægsafdelingen

FAKTA

Stillingstype:Projektleder / AC-fuldmægtig

Virksomhed: Grønlands selvstyre

Ansøgningsfrist:19. september 2025

Kontakt:Embla Kristjánsdóttir+299 34 54 36

Projektleder / AC-fuldmægtig i Anlægsafdelingen

Vil du være med til at drive centrale indsatser med stor politisk og samfundsmæssig betydning – og trives du i et job, hvor projektledelse, koordinering og politisk understøttelse går hånd i hånd?

Anlægsafdelingen i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter søger en engageret og struktureret projektleder Stillingen er forankret i Anlægsafdelingen og refererer direkte til afdelingschefen. Projektlederen arbejder på tværs af afdelingens områder, men får særligt ansvar for to centrale indsatsområder: Boligreformen og Yderdistrikterne.

Om Anlægsafdelingen

Anlægsafdelingen varetager en bred portefølje af opgaver med storpolitisk bevågenhed. Afdelingen arbejder blandt andet med boligområdet, byggeprojekter, ejendomsforvaltning, forsikringer, finanslovsarbejde og digitale udviklingsprojekter. Vi understøtter Naalakkersuisoq og Naalakkersuisut med strategier, beslutningsoplæg og analyser, og vi samarbejder tæt med Selvstyrets øvrige ressortområder, kommuner, selskaber mm.

Om stillingen

Som projektleder vil du indgå i afdelingens samlede opgaveløsning og samtidig få et særligt ansvar for:

  • Boligreformen: Projektledelse af delprojekter under reformen, koordinering med bolig- og ejendomsområdet, kommuner og juridiske rådgivere. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag til Naalakkersuisut og Inatsisartut, løbende opfølgning på fremdrift samt politisk orientering i tæt dialog med afdelingschefen.

  • Yderdistrikterne: Udvikling af definitioner, strategi og handleplaner for yderdistrikterne. Koordinering med øvrige departementer og inddragelse af relevante aktører. Ansvar for fremdrift, politisk orientering og vurdering af behov for forelæggelse – i samarbejde med afdelingschefen.

Stillingen indebærer typisk rejseaktivitet i forbindelse med møder og projektarbejde – særligt i relation til Yderdistrikterne, hvor dialog og tilstedeværelse lokalt er en vigtig del af opgaveløsningen.

Derudover vil du bidrage til andre af afdelingens prioriterede indsatser, herunder koordinering på tværs, opfølgning på fremdrift og udarbejdelse af materiale til politisk behandling.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Projektledelse og koordinering på tværs af afdelingen.

  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, analyser og baggrundsmateriale til politiske drøftelser.

  • Opfølgning på fremdrift og rapportering til ledelse og politikere.

  • Dialog og koordinering med kommuner, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere.

  • Bidrag til finanslovsarbejde og andre tværgående indsatser i afdelingen.

Den rette kandidat

  • Har en relevant akademisk uddannelse (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.merc., cand.mag. eller tilsvarende).

  • Erfaring med projektledelse og koordinering på tværs af aktører er en fordel men ikke et krav.

  • Forståelse for politiske beslutningsprocesser og erfaring med at udarbejde beslutningsgrundlag er en fordel men ikke et krav.

  • Kan arbejde selvstændigt, men også i tæt dialog med afdelingschef og kolleger.

  • Er analytisk, struktureret og systematisk i sit arbejde.

  • Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt – og kan tilpasse kommunikationen til både politisk og administrativt niveau.

  • Trives i et miljø med højt tempo og mange parallelle opgaver.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job med stor selvstændighed og ansvar.

  • Mulighed for at præge udviklingen af vigtige samfundsområder.

  • Et tæt samarbejde med afdelingschefen og et bredt netværk af interne og eksterne aktører.

  • Et uformelt og åbent arbejdsmiljø med engagerede kolleger og plads til humor.

  • Mulighed for ansættelse som specialkonsulent afhængigt af dokumenterbare kompetencer og erfaring.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS