Projektleder (bygherresiden) til havneudvidelsesprojekt i Nuuk
FAKTA
Stillingstype: Projektleder
Virksomhed: Sikuki
Kontakt:Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117, +45 60833117 eller dorthe@flieshr.dk.
Vil du helt tæt på et markant anlægsprojekt og være med til at sikre kvalitet, fremdrift og godt samarbejde? Vi søger en projektleder til bygherresiden i et større havneudvidelsesprojekt i Nuuk.
Projektet omfatter etablering af ca. 350 meter kaj med tilhørende bagarealer og installationer og gennemføres som totalentreprise. Du får en central rolle på byggepladsen, hvor du som bygherres repræsentant følger udførelsen tæt og omsætter observationer til beslutningsgrundlag og struktureret projektopfølgning i samarbejde med bygherreorganisation, bygherrerådgiver og totalentreprenør.
Om stillingen
Stillingen kombinerer byggepladsnært tilsyn med projektkoordinering og opfølgning. Du bliver en del af en professionel bygherreorganisation i Teknisk afdeling i Sikuki og arbejder tæt sammen med selskabets tilknyttede bygherrerådgiver, Rambøll Grønland.
Dine primære opgaver
- Føre dagligt og periodisk tilsyn på byggepladsen som bygherres repræsentant.
- Følge op på kvalitet, udførelse, sikkerhed/arbejdsmiljø og fremdrift i henhold til kontraktgrundlag, projektmateriale og gældende krav.
- Følge totalentreprenørens tidsplaner og fremdrift, identificere afvigelser og bidrage til nødvendige korrigerende tiltag i samarbejde med projektteamet.
- Medvirke til afklaring af udførelses- og projekteringsspørgsmål samt behandling af forespørgsler og ændringer, så de håndteres struktureret med bygherrerådgiver og bygherreorganisationen.
- Deltage i besigtigelser, prøvninger og afleveringer samt bidrage til en veldokumenteret proces.
- Deltage i bygherre- og sikkerhedsmøder og bidrage med observationer og input fra byggepladsen.
- Udarbejde tilsynsnotater og fotodokumentation samt bidrage til referater, opfølgning på aftalte handlinger og løbende rapportering.
- Medvirke til struktureret dokumenthåndtering og arkivering i projektplatformen, Dalux.
- Anlægsarbejderne omfatter bl.a. jord- og betonarbejder, marine konstruktioner (herunder kajindfatningsvægge), belægninger, installationer på kajarealer samt en mindre transformer-/teknikbygning.
Faglige kvalifikationer
- Relevant teknisk uddannelse, fx ingeniør (bygge/anlæg), bygningskonstruktør eller maskinmester, hvor du har opnået en solid teknisk forståelse, som kan omsættes i praksis på byggepladsen og i projektarbejdet.
- Erfaring fra anlægs- eller byggeprojekter, gerne gennemført som totalentreprise, og kendskab til ABT 18 er en fordel.
- Kendskab til tilsyn, byggeledelse eller bygherrerådgivning er ønskeligt, men ikke et krav.
- Praktisk erfaring/håndværksmæssig baggrund er en klar fordel.
Personlige kompetencer
- Struktureret, kvalitetsbevidst og god til at skabe overblik.
- Professionel forståelse for bygherrerollen og samarbejdsfladen mellem rådgiver og entreprenør.
- Tydelig og konstruktiv kommunikation – mundtligt og skriftligt.
- Trives med både byggepladsnær tilstedeværelse og administrative opgaver.
- Selvstændig, men teamorienteret og samarbejdsstærk.
Vi tilbyder
- En alsidig stilling i et synligt og indflydelsesrigt anlægsprojekt.
- Varieret hverdag på både byggeplads og på vores kontor.
- Tæt samarbejde i en flad organisation med korte beslutningsveje, der arbejder målrettet med havneudvikling, -drift og vedligehold
- Grundig onboarding og løbende faglig sparring.
- Gode udviklingsmuligheder.
- Attraktive ansættelsesvilkår inkl. pension og sundhedsordning samt løn efter kvalifikationer.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117, +45 60833117 eller dorthe@flieshr.dk.
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef Simon Høgsholt på sh@sikuki.gl.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sikuki
ANSØG HER