Psykoterapeut eller familieterapeut søges til Mælkebøttecentret i Nuuk

FAKTA

Stillingstype:Psykoterapeut eller familieterapeut

Virksomhed:Mælkebøttecentret

Ansøgningsfrist:13.juni 2025

Kontakt:Direktør Nuka Fleischer, tlf: +299 36 21 06 / mobil: +299 56 46 84

Er du en erfaren og skriftlig stærk psyko- eller familieterapeut der brænder for at arbejde med udsatte børn og unge? Vil du være med til at skabe trygge rammer og udviklende relationer? Så er du måske vores nye kollega.

Mælkebøttecentret søger en psykoterapeut el.lign. til Terapi og Rådgivning, som samarbejder tæt med vores pædagogiske og faglige teams i vores afdelinger. Vi er en institution med både døgn- og bo-enheder for børn og unge i alderen 0-23 år samt tilbud som Værested og Samværssted. Pt. er vi normeret til 24 anbragte børn.

Stillingen er på 40 timer om ugen.

Om stillingen

Som familieterapeut får du ansvar for at medvirke til udviklingen af vores terapeutiske tilbud og sikre, at vores børn og unge får den rette støtte. Du vil arbejde tæt sammen med vores psykoterapeut, afdelingsledere og det pædagogiske personale.

Dine primære opgaver:

· Udarbejdelse af skriftlige vurderinger, rapporter og anbefalinger

· Udredning og undersøgelser af de anbragte børn og unge og om nødvendigt familieinvolvering

· Terapi med de anbragte børn og unge. Der vil her være mulighed for både individuel- og gruppeintervention

  • Samarbejde med eksterne partnere (skoler, myndigheder m.fl.)
  • Tilrettelæggelse og opfølgning af ansvar for behandlingsplaner
  • Supervision og faglig sparring af medarbejdere

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet familieterapeut eller har en relevant terapeutisk baggrund
  • Har erfaring med arbejde med udsatte børn og unge og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er skriftligt stærk og vant til at udarbejde rapporter, vurderinger og behandlingsplaner
  • Gerne er dobbeltsproget (grønlandsk/dansk), men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Et fagligt udfordrende job med mulighed for personlig og professionel udvikling
  • Frihed under ansvar i et kreativt og støttende arbejdsmiljø
  • Gode personaleforhold som sundhedsforsikring, pension og fitness
  • Mulighed for efteruddannelse og kurser
  • Løn efter kvalifikationer, samt mulighed for bolig og bohaveflytning

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Direktør Nuka Fleischer, tlf: +299 36 21 06 / mobil: +299 56 46 84

Send din ansøgning med CV, eksamensbeviser og anbefalinger til mail: info@mb.gl eller med post til: Mælkebøttecentret, Postboks 1335, 3900 Nuuk.

Ansøgningsfrist: 13.06.2025

Læs mere om os på www.mb.gl og følg os på Facebook.

 

Powered by Labrador CMS