Inulerivik søger en psykoterapeut som er udpræget teamplayer, der er klar til at koordinere og udvikle indsats for behandling for personer med krænkende adfærd overfor børn og unge i samarbejde behandlerne i Klinik Killiliisa. Vi søger en medarbejder, der brænder for at skabe positive forandringer på forebyggelsesområdet og gerne der har interesse for området. Stillingen er forankret i Klinik Killiliisa for personer med seksuelt krænkende adfærd mod børn og unge, hvor du i samarbejde med resten af teamet også vil skulle bidrage til implementeringen samt udviklingen af behandlingstilbuddet.
Om stillingen
Du skal indgå i en behandlergruppe, hvor samarbejde, gennemsigtighed og faglig etik er centrale elementer. I gruppen vægter vi samarbejde, faglig etik, og en pragmatisk tilgang til metodebrug. Der kræves ikke nødvendigvis forudgående psykoterapeutisk erfaring med behandling af personer, der har krænket andre seksuelt. Det forventes at du kan arbejde selvstændigt, i et nyt fagområde samt indgå i udviklingsarbejde og andre opgaver, der ikke nødvendigvis er traditionelle psykoterapeutiske opgaver – herunder mødeledelse, administrativt arbejde, undervisning og dataindsamling. Der er ansat en psykolog og to behandlere der direkte behandler personer med seksuel krænkende adfærd, du vil indgå i teamet som behandler til at varetage behandlingssamtaler samt diverse opgaver.
Behandlingscenteret tilbyder klinisk sexologisk behandling, og såfremt man ikke har forudgående erfaring med, og kompetencer indenfor kliniks sexologi, så er der mulighed for sexologirettede kurser og uddannelser. Implementeringen af behandlingstilbudet er sket i samarbejde med sexologisk klinik i Danmark, som også bistår med kortere uddannelsesforløb, fast ugentlig supervision og rådgivning.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:
Henvisningsmodtagelse
Tværfagligt samarbejde med mange faggrupper
Socialfaglige koordineringsopgaver, fx netværksmøder
Udvikle behandlingsplaner og strategier samt klinisk relevant data og evalueringsmateriale
Bidrage med indhold til oplysnings- og kampagnestrategi
Rådgivning og undersøgelse af resocialiserings mekanismer
Diverse administrative opgaver og netværkssamarbejde
Samtaler med pårørende
Vi søger en medarbejder, der:
Psykoterapeutisk erfaring
Har interesse i forebyggende arbejde.
Er villig til at indgår viden inden for sexologisk behandling som medarbejder.
Faglig interesse i området
Er systematisk og kan arbejde metodemæssigt med dataindsamling
Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og sektorer
Besidder stærke kommunikative færdigheder
Nysgerrig som person og fagligt
Har kendskab til det grønlandske samfund og grønlandsk kultur
Er grønlandsk talende
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med høj faglighed, samt kolleger med gode værdier og et stærkt sammenhold.
Mulighed for stor indflydelse på de daglige arbejdsopgaver og projektet som helhed.
Gode supervisionsmuligheder både internt og eksternt
Gode muligheder for kompetenceudvikling.
Om Inulerivik
Inulerivik åbnede den 1. oktober 2025 og består af fem afdelinger: Tusaannga, Børne- og ungeområdet, Voksenområdet, Klinik Killiliisa samt Qinngorneq. Tusaannga er en landsdækkende, anonym telefonrådgivning, mens Børne- og ungeområdet primært varetager traumebehandling i tæt samarbejde med landets kommuner, og Voksenområdet modtager størstedelen af henvendelserne om behandling. Klinik Killiliisa tilbyder behandling og rådgivning vedrørende seksuelt grænseoverskridende adfærd over for børn og unge. Centeret har desuden et ledelsesteam, et forkontor og et sekretariat, der understøtter den daglige drift og servicerer centeret både internt og eksternt.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale /overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
Yderligereinformationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Centerleder i Inulerivik, Naja Lund Kielsen mail: nalk@nanoq.gl, arbejdstelefon: 34 60 54
Ansøgningsfrist: 05. November 2026 kl. 12.00 (grønlandsk tid)
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.