FAKTA
Stillingstype:Rådgiver
Virksomhed:Grønlands Naturinstitut
Ansøgningsfrist:9. juni 2025
Kontakt: Karl Brix Zinglersen +299 361215
Til Afdeling for Miljø og Råstoffer søges en forsker inden for rådgivning om terrestrisk biologi og natur i forbindelse med råstofaktiviteter.
Grønlands Naturinstitut rådgiver generelt Grønlands Selvstyre i spørgsmål relateret til de levende ressourcer og naturforhold.
Opgaverne i afdelingen består af rådgivning og monitering omkring sikring af miljø og natur ved råstofaktiviteter, monitering af det terrestriske miljø under klimaændringer, samt arbejde med data omkring havbund, natur og miljø i Grønland. Dertil en række tilknyttede projekter.
Læs mere om afdelingen og Grønlands Naturinstitut her: https://natur.gl/.
Arbejdsopgaver
Dit fokus vil være effekter på terrestrisk natur og miljø ved aktiviteter i råstofindustrien samt klimaforandringer.
Det forventes, at du deltager i:
Screening og evaluering af de miljømæssige aspekter ved råstofindustriens efterforskningsaktiviteter.
Evaluering af de miljømæssige aspekter ved aktiviteter i igangværende og planlagte miner.
Monitering af det terrestriske miljø i programmet Greenland Ecosystem Monitoring.
Monitering af miljøet i forbindelse med mineprojekter.
Rådgivning af Grønlands Selvstyre om miljømæssige forhold relateret til andre aktiviteter.
Samarbejde med vores samarbejdspartnere inden for miljørådgivning.
Feltarbejde i forbindelse med afdelingens opgaver.
Projekter, der relaterer til afdelingens arbejde.
Afdelingens medarbejdere indgår i flere forskellige internationale arbejdsgrupper, og du kommer til at samarbejde med forskere fra Grønland, Danmark og andre lande.
Kvalifikationskrav
Vi søger en medarbejder med en videregående, akademisk uddannelse med naturvidenskabelig baggrund fx biolog, miljøingeniør eller lignende og gerne med erfaring relateret til miljørådgivning. Ansøger skal have kendskab til et eller flere af afdelingens arbejdsområder.
Kendskab til det grønlandske sprog og samfund er en fordel, men ikke en forudsætning.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning