FAKTA
Stillingstype: Regionschef
Virksomhed: KNI A/S
Ansøgningsfrist: 17. august 2025.
Kontakt: Jonas Aronsen på tlf. +299 86 23 40, mobil +299 59 03 71 eller pr. mail joa@kni.gl.
Ønsker du dig et lederjob og samtidig at gøre karriere i Grønlands største detailvirksomhed, så har du nu muligheden.
KNI søger en resultatorienteret og motiverende regionschef til varedivisionen i regionen i Sydgrønland, med tiltrædelse pr. 1. september 2025 eller efter nærmere aftale. Du vil have driftsansvaret for vores 14 butikker. Butikkerne strækker sig fra Arsuk til Narsarmijit.
Du vil have reference til varedirektøren og indgå i varedivisionens ledergruppe sammen med de øvrige 5 regionschef-kollegaer.
Du får mulighed for at have base i enten Narsaq, Nanortalik eller Qaqortoq efter fælles drøftelse. Fælles for alle tre byer er, at de placerer dig centralt i regionen, tæt på de butikker og ledere, du får ansvaret for.
Om jobbet
Som regionschef skal du have evnen til at coache dine medarbejdere. Du er ikke tøvende med selv at gå forrest og du motiverer dine medarbejdere til at skabe rammerne for en sikker butiksdrift og en god indkøbs-oplevelse for vores kunder. Du sørger for, at alle opgaver bliver fulgt til dørs, og at dine butikker altid er salgsklare, naturligvis i et tæt samarbejde med regionens købmænd/butikschefer. Du skal forvente rejsedage i løbet af året i forbindelse med butiksbesøg i din region. Det kan du imidlertid godt glæde dig til, for vi kan garantere, at du vil blive godt modtaget af dine dygtige kollegaer.
Du vil blive ansvarlig for følgende:
• Sikre den daglige butiksdrift i regionen
• Oplære, uddanne, lede og motivere dine medarbejdere
• Budget og driftsansvarlig
• Opfølgning på nøgletal og at bruge dem aktivt til at nå regionens mål
• Den gældende lovgivning overholdes
• Rekruttere nye medarbejdere i samarbejde med HR-afdelingen
• Tage del i den daglige drift af hver af butikkerne.
Om dig
Du har en relevant lederuddannelse eller kommerciel baggrund, og du har tidligere med succes motiveret og ledet et hold af medarbejdere til at skabe gode resultater. Måske er du allerede en dygtig og resultat-orienteret butikschef, købmand eller måske har du en tilsvarende baggrund og lyst til at investere dig selv og din karriere i en arbejdsplads med potentiale og store ambitioner.
Derudover forventer vi, at du er:
• Empatisk, motiverende og har en anerkendende ledelsesstil
• Ansvarsbevidst og kan uddelegere og følge opgaverne til dørs
• Resultatorienteret og har en god forretningssans
• Serviceminded og kan skabe rammerne for gode indkøbsoplevelser i butikkerne
Vi tilbyder dig:
• Attraktiv løn og andre ansættelsesvilkår efter kvalifikationer på individuelle vilkår
• Stiller bolig til rådighed, for udefra kommende ansøgere, af hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter gældende regler
• Tiltrædelsesrejse, samt bohaveflytning
Er du interesseret i at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Jonas Aronsen på tlf. +299 86 23 40, mobil +299 59 03 71 eller pr. mail joa@kni.gl.
Ansøgning
En detaljeret ansøgning med straffeattest, oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 17. august 2025.
Ansøgningen sendes til:
KNI A/S
HR afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut
Email: jobs@kni.gl
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sam-men med livsvigtige forsyninger.
Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.
At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og
udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.