Rejsende socialrådgiver/sagsbehandler til byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq uden for Nuuk

Fakta

Stillingstype: Socialrådgiver/sagsbehandler

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 10. juli 2024

Kontakt: Fung. Afdelingsleder Ane Jeremiassen, tlf. +299 368120 eller e-mail: jeri@sermersooq.gl

Rejsende socialrådgiver/sagsbehandler til byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq uden for Nuuk

Myndighedsområdet søger en rejsende socialrådgiver/sagsbehandler til at betjene byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq uden for Nuuk med ansættelse 1. august 2024 eller snarest muligt.

Har du lyst til faglige udfordringer? Så er dette en spændende stilling, hvor du skal være med til at styrke sagsbehandlingen i byer og bygder ved Nuuk og Paamiut.

Arbejdsopgaverne vil være inden for førtidspensions-, alderspensions- og offentlig hjælps området.

Den rejsende socialrådgiver/sagsbehandler har fokus på god borgerservice.

Der vil være rejseaktiviteter igennem hele året, og når du ikke er på rejse, vil du sidde i Nuuk i Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked med opgaver fra byer og bygder.

∙Sagsbehandling samt råd og vejledning.

∙Arbejde ud fra gældende lovgivning og kvalitetsstandarder på baggrund af en konkret vurdering af den enkeltes borgers behov

∙Udarbejde oplæg til blandt andet udvalget for Velfærd og Arbejdsmarked samt Tværfagligt Udvalg

∙Arbejde tværfagligt internt og eksternt med relevante samarbejdspartnere

∙Opfølgning og udarbejdelse af handleplaner

∙Samtaler med borgere

Vi forventer, at du

∙Er socialrådgiver, sagsbehandler eller har erfaring og lyst til sagsbehandling og gerne med interesse indenfor områderne

∙Har gode samarbejdsevner

∙Kan arbejde tværfagligt

∙Er i stand til at arbejde målrettet

∙Kan lide at arbejde med udfordringer og indenfor et område, der er i konstant udvikling

∙Er personlig robust

∙Service- og udviklingsorienteret

∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder dig

∙Job i en dejlig afdeling med højt fagligt niveau

∙Glade og dygtige kollegaer

∙Et udfordrende job med mulighed for indflydelse på egne opgaver

∙Samarbejde på et tværfagligt plan

∙En spændende og åben arbejdsplads

∙Et alsidigt job med mange udfordringer

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Fung. Afdelingsleder Ane Jeremiassen, tlf. +299 368120 eller e-mail: jeri@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 631-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 10. juli 2024

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS