Rekrutteringskonsulenter til HR i Grønlands Politi

FAKTA

Stillingstype: Rekrutteringskonsulenter til HR i Grønlands Politi

Virksomhed: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 26. september

Kontakt: Martin Bernhard på +299 567 329 eller MBE070@POLITI.DK

Grønlands Politi søger to engagerede HR-konsulenter, der ønsker at understøtte arbejdet med rekruttering af både polititjenestemænd og civile medarbejdere. Du vil få en central rolle i at understøtte organisationens behov for kvalificerede medarbejdere i en tid, hvor rekruttering er en nøgleprioritet. 

Dine opgaver bliver bl.a. at:

• Planlægge og gennemføre rekrutteringsforløb for relevant medarbejdergruppe (polititjenestemænd eller civile medarbejdere)

• Rådgive ledere i hele processen fra behovsafdækning til ansættelse

• Udarbejde stillingsopslag, koordinere ansættelsesudvalg og sikre en god kandidatoplevelse

• Bidrage til udvikling af rekrutteringsstrategier og employer branding

• Sikre korrekt anvendelse af gældende overenskomster og aftaler

• Give sparring i ansættelsesretlige spørgsmål

Vi søger dig, som;

• Har erfaring med rekruttering – gerne inden for større organisationer eller offentlige myndigheder. Og ellers har interesse i at lære det

• Har erfaring med administration og gerne med kontrakt- og overenskomstforhold

• Arbejder struktureret, grundigt og kan håndtere flere processer parallelt

• Har gode samarbejdsevner og kan skabe tillid i dialog med både medarbejdere og ledere

Vi tilbyder:

• Et udfordrende og varieret job i en organisation med stor samfundsmæssig betydning• Mulighed for at præge udviklingen af HR/People & Culture-området i Grønlands Politi• En arbejdsplads med bred kontaktflade, fagligt samarbejde og høj grad af ansvar

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation. Hvis du er tjenestemand, kan din ansættelsesform bevares.Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. Arbejdsstedet er i Nuuk men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland kan/vil rejseaktivitet forekomme.

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk.

Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. 

Ansøgning og kontakt

Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk. 

Samtaler vil ske ved enten personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams. Har du spørgsmål til stillingernes indhold eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte; HR-chef Martin Bernhard på +299 567 329 eller MBE070@POLITI.DK

Husk tidsforskel på 3 timer mellem Danmark og Grønland.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri.

Søg denne stilling

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI Sammen skaber vi trygheden

Powered by Labrador CMS