Relationsskabende HR-chef til Sundhedsvæsenet

Fakta

Stillingstype: HR-chef

Virksomhed: Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Ansøgningsfrist: 9. September 2024

Kontakt: Pierre Vassard, på tlf. (+299) 554343

I Sundhedsvæsenet har 1.600 ansatte deres daglig arbejdsdag i hele Grønland og på Det Grønlandske Patienthjem i København. Et Sundhedsvæsen, som i takt med samfundets udvikling kontinuerligt bevæger sig og hvor behovet for endnu mere god ledelse og kompetente kollegaer er i fokus. HR’s ansvarsområder og indflydelse på organisationens udvikling vil i de kommende år spille en helt central og afgørende rolle. Du kan som HR-chef få mulighed for at stå i spidsen for det.

Sundhedsvæsenet er en vigtig samfundskritiks organisation i Grønland. Opgaven er sikring af akut og almen behandling uanset bosted, nye kræftpakker, tryg fødsel og graviditet, fokus på psykiatrien, bedre fundament for rekruttering og fastholdelse af personale. Kort sagt et moderne sundhedsvæsen tilpasset grønlandske forhold.

Som HR-chef bliver du leder for fire teams: personale & udviklings-, bolig- og arbejdsmiljøteamet i Nuuk samt et rekrutteringsteam i Danmark. De 4 teams har til sammen 18 engagerede medarbejdere, der sikrer ansættelsesprocessen fra A til Z, herunder rekruttering, on-boarding, personaleboliger, arbejdsmiljø, off-boarding og ledelsessparring. Du skal styrke driften og udvikling af HR-området for at øge arbejdsglæden og den gennemsnitlige ansættelsestid i Sundhedsvæsenet.

Vores fokus er, at du:

  • Sikrer den fortsatte implementering af vores HR-system Mindkey, som skal optimere flowet og sagsgangene stor indsats mht. at få alle godt ind i systemet
  • Bliver en del af Sundhedsvæsenets ledelsesforum, hvor du sætter dit præg på de emner, som drøftes af lederne på tværs af Sundhedsvæsenet
  • Kobler dig på Sundhedsvæsenets HR-ambitioner og meget gerne har blik for den fortsatte udvikling af de rette initiativer inden for bl.a. ledelsesgrundlaget, datadreven HR og opdatering af rekrutteringsstrategien
  • Understøtter og videreudvikler de driftsmæssige arbejdsopgaver, som allerede kører, men som fortsat skal videreudvikles. Det gælder bl.a. rekruttering, on-boarding, boligadministration, arbejdsmiljø, trivselsmålinger, MUS, LUS, kompetenceudvikling og fastholdelse
  • Overenskomstforhandlinger, lønudbetalinger og personalejuridisk rådgivning er velforankret i Selvstyrets Økonomi- og Personalestyrelse, men det er vigtigt, at HR-chefen også navigerer ubesværet i disse emner.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på akademisk eller sundhedsfaglig niveau og evt. suppleret med en lederuddannelse. Hvis du ikke har en lederuddannelse, skal du være motiveret til at tage en
  • Du er en dygtig leder med relevant ledelseserfaring
  • Du er en udviklingsorienteret leder, har bygget gode kompetencer op og gennem større HR-rettede projekter, og har sikret organisatoriske succeser
  • Du har kompetencer til at yde kompetent rådgivning på direktionsniveau og er vant til at begå dig i rådgiverrollen på tværs af de ledelsesmæssige niveauer
  • Ledelsesmæssigt sætter du en tydelig retning, hvor der gives plads til både teamet og til, at selvstændige dygtige HR-medarbejdere kan bevæge sig rundt i hele organisationen og yde kompetent rådgivning og support
  • Du er en udpræget netværker og skaber god ledelse gennem de relationer og samarbejder, som opbygges op på tværs af hele Sundhedsvæsenet og eksterne samarbejdspartner
  • Du har lyst til at positionere afdelingen både udadtil og opadtil og dermed skabe et værdifuldt handlerum for de HR-kompetencer, som bliver strategisk helt afgørende for Sundhedsvæsnet i de kommende år.

Generelt

Direktionen består af en direktør, cheflæge, chefsygeplejerske for Dronning Ingrids Hospital, chefsygeplejerske for Kysten og en økonomidirektør. Du refererer til økonomidirektøren og bliver en del af den øverste ledelse i Sundhedsvæsenet. Dine nærmeste ledelseskolleger finder du i stabscheferne, områdeledelserne og regionsledelserne. Du kan læse mere om Sundhedsvæsenets organisation på gjob.dk.

Arbejdssproget er dansk. Men du skal have god forståelse for at arbejde i et tværkulturelt Sundhedsvæsen, hvor der i dagligdagen tales både grønlandsk og dansk og på sigt også engelsk.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. oktober 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 9. september 2024 kl. 12 grønlandsk tid

Vi gennemfører to samtalerunder. Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb og der indhentes referencer.

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved økonomidirektør, Pierre Vassard, på tlf. (+299) 554343

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS