FAKTA
Stillingstype: Salgskonsulent til Mediehuset Sermitsiaq
Virksomhed: Mediehuset Sermitsiaq
Ansøgningsfrist: 24. juli
Kontakt: Klaus Wiedemann på mail: klwi@sermitsiaq.gl
Har du lyst til at arbejde med salg, rådgivning og stærke kunderelationer – samtidigt med at dit salg og den omsætning du har ansvaret for, er med til at sikre den frie presse i Grønland?
Hos Mediehuset Sermitsiaq søger vi en salgskonsulent, der trives med kundekontakt og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi for både kunderne og vores forretning.
Som en del af salgsafdelingen får du en vigtig rolle i arbejdet med at skabe det økonomiske fundament, der gør det muligt for os at levere uafhængig journalistik og bidrage til den offentlige debat i Grønland.
Du bliver en del af et engageret team med kollegaer i både Grønland og Danmark, hvor samarbejde, sparring og godt kollegaskab er en naturlig del af hverdagen.
Dine opgaver
Rådgivning og salg af annonce- og kampagneløsninger på vores print- og digitale platforme
Salg af jobopslag og temapublikationer
Salg og håndtering af abonnementsløsninger til erhvervskunder
Vedligeholdelse og udvikling af eksisterende kunderelationer
Opsøgende kontakt til nye kunder og samarbejdspartnere
Administrative og udviklingsorienterede opgaver, der understøtter salgsarbejdet
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en person, der trives i dialogen med kunder og har interesse for salg og rådgivning.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har erfaring med salg, kundeservice eller rådgivning – men det er ikke et krav
Er god til at skabe og vedligeholde relationer
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Er nysgerrig på kundernes behov og motiveres af at finde de rette løsninger
Trives med både opsøgende salg og arbejdet med eksisterende kunder
Har arbejdet med programmer som: Office 365 og forskellige CRM og/eller CMS-programmer
Behersker grønlandsk, dansk og/eller engelsk. Flersproget er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
En spændende stilling med stor kontaktflade og varierede arbejdsopgaver
Mulighed for at gøre en forskel for et mediehus med en vigtig samfundsmæssig rolle
Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer i Grønland og Danmark
Moderne kontorfaciliteter i Nuuk
Attraktiv løn, bonusordning og de nødvendige arbejdsredskaber
Fleksibilitet og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
Morgenmad med kollegaerne hver fredag
Ansøgning
Vi er først og fremmest interesserede i dig som person, din motivation og det, du kan bidrage med i rollen.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os. Vi sørger for en grundig oplæring og giver dig de bedste forudsætninger for at få succes i jobbet.
Send derfor en kort motiveret ansøgning samt dit CV med fokus på erfaring og kompetencer, som du mener er relevante for stillingen.
Tiltrædelse efter aftale.
Om Mediehuset Sermitsiaq
Mediehuset Sermitsiaq er en erhvervsdrivende fond med en vision om at sikre den frie presse i Grønland. Vi driver blandt andet Sermitsiaq.gl, landets mest besøgte nyhedssite, udgiver e-aviser og magasiner samt tilbyder en række print- og digitale annonceprodukter, jobportalen SJOB.gl og medieløsninger til virksomheder i hele Grønland.
Send din ansøgning i dag:
Stilling som salgskonsulent
Virksomhed: Mediehuset Sermitsiaq
Kontor i Nuuk
Ansøgningsfrist: 24. juli 2026
Kontakt: Kommerciel chef, Klaus Wiedemann på mail: klwi@sermitsiaq.gl