Sekretariatet i INULERIVIK, det National Terapi- og Rådgivningscenter søger afdelingsleder snarest muligt

FAKTA

Stillingstype: Afdelingsleder

Virksomhed: Socialstyrelsen

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025 12:00

Kontakt: Naja Lund Kielsen +299 34 60 54

Er du en selvstændig og serviceorienteret person med stærke organisatoriske evner? Vi søger en afdelingsleder til at varetage sekretariatsopgaver sammen med forkontorets team i Inulerivik.

Om Inulerivik

Inulerivik tilbyder psykologiske og terapeutiske behandlingstilbud til børn, unge og voksne i psykisk mistrivsel. Derudover tilbyder Centeret specialiserede forløb for voksne, der udøver vold eller har seksuelt krænkende adfærd eller tanker herom – over for børn og unge. Centeret samarbejder tæt med kommunale socialmedarbejdere i hele Grønland og spiller en nøglerolle i det nationale behandlings- og forebyggelsesarbejde.

Om stillingen

Afdelingslederen fungerer som faglig leder af sekretariatet og har ansvaret for at sikre en optimal faglig og ressourcemæssig udførelse af bogholderiopgaverne. Ansvarsområdet varetages i tæt samarbejde med centerlederen og chefpsykologerne i forhold til budgetterne for de enkelte afdelinger. Derudover deltager afdelingslederen i ugentlige ledelsesmøder med den øvrige centerledelse.

Sekretariatet består, ud over afdelingslederen, af to normerede stillinger, og afdelingslederen refererer direkte til centerlederen i Inulerivik. Som afdelingsleder får du en central rolle i forkontoret, hvor du vil være ansvarlig for at koordinere og administrere sekretariatets opgaver i samarbejde med kontorfuldmægtige og specialkonsulenten.

Forkontoret bidrager til at skabe et imødekommende og professionelt førstehåndsindtryk for centerets borgere. Derfor vil koordinering af den daglige drift og varetagelse af centerets økonomiske opgaver være blandt dine primære ansvarsområder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Understøtte centerleder med økonomi
  • Planlægning af midler i samarbejde med chefpsykologer/kontorchefer
  • Udarbejdelse af udbetalingsanvisninger
  • Udarbejdelse af stillingsopslag, indstilling til ansættelser mv
  • Kontrol af rejseafregninger
  • Månedlige og årlige afstemninger

Vi forventer, at du:

  • Relevant regnskabsmæssig baggrund som BA i Erhvervsøkonomi, HD eller AU-ØR
  • Erfaring med tekstbehandling og regneark
  • Erfaring med Selvstyrets økonomisystem er en fordel
  • Evner at arbejde selvstændigt og kan uddelegere

Vi lægger vægt på, at vores ny kollega er stabil, omhyggelig og kan arbejde selvstændigt. Vi sætter pris på gode formulerings- og kommunikationsevner og et godt humør.

Vi kan tilbyde dig:

  • Du vil blive en del af et nyt center som kommer til at være i stor udvikling.
  • Du vil få fagligt stærke kollegaer og sparringspartner.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, og hvor medarbejdertrivsel vægtes højt.
  • En stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Være en del af at samle Grønlands nationale terapi og rådgivningstilbud i et samlet center.
  • Mulighed for at gøre en positiv forskel i samfundet ved at støtte mennesker med behov for terapi og rådgivning.
  • Gode arbejdsforhold og et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde
  • Løbende faglig udvikling og mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Mulighed for supervision.

Det praktiske

Stillingen er fuldtid (40 timer ugentlig) og er lokaliseret i vores behandlingscenter i Nuuk.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder i Inulerivik Naja Lund Kielsen på tlf. +299 34 60 54 eller på e-mail nalk@nanoq.gl.

Stillingen ønskes besat 1. November 2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS