FAKTA
Stillingstype: Service- og kommunikationsmedarbejder
Virksomhed: Peqqissaanermik Ilinniarfik
Ansøgningsfrist: 29. juni 2026 12:00
Kontakt: Bettina Hanghøj Johansen
+299 34 93 80
Peqqissanermik Ilinniarfik søger en engageret og alsidig medarbejder, der kan bidrage til både skolens daglige drift og skolens kommunikations- og PR-opgaver.
Stillingen er for dig, der trives med en varieret arbejdsdag, hvor praktiske opgaver kombineres med kommunikation, sociale medier og administrative opgaver.
Om stillingen
Som service- og kommunikationsmedarbejder bliver du en vigtig del af skolens hverdag. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og skolens kommunikationsmedarbejdere og bidrage til at sikre både praktisk drift og synliggørelse af skolens aktiviteter og uddannelser.
Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Serviceopgaver på skolen
Koordinering og hjælp ved møder, arrangementer og aktiviteter
Udarbejdelse af månedsbreve og informationsmateriale
Planlægning og produktion af indhold til sociale medier (SOME)
Samarbejde om skolens PR- og kommunikationsindsatser
Oversættelse og sproglig kvalitetssikring af tekster til hjemmeside og informationsmateriale
Opdatering af hjemmeside og digitale platforme
Administrative og praktiske ad hoc-opgaver efter behov
Vi forventer, at du:
Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
Har gode samarbejdsevner og trives i en alsidig rolle
Har interesse for kommunikation, SOME og PR
Kan formulere dig godt skriftligt og mundtligt
Behersker grønlandsk og dansk, både skriftligt og mundtligt
Har erfaring med eller lyst til praktiske serviceopgaver
Er fleksibel og løsningsorienteret
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.