SIK søger en Overenskomstkonsulent

FAKTA

Stillingstype: SIK søger en Overenskomstkonsulent

Virksomhed: SIK

Ansøgningsfrist: 3. december

Kontakt: Bjarne Petersen (bj@sik.gl, tel. 349315) eller overenskomstkonsulent Riikki Biilmann (riikki@sik.gl, tel. 349316)

Brænder du for at deltage i spændende overenskomstforhandlinger – så er denne stilling lige noget for dig!

Som landets største fagforening deltager SIK i mange overenskomstforhandlinger, både med offentlige og private arbejdsgivere. Til varetagelse af dette overenskomstarbejde søger SIK en konsulent til tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Stillingens indhold:

Vores kommende konsulent skal arbejde med en række spændende og udfordrende opgaver indenfor overenskomstområdet, herunder:

- Deltagelse i forberedelse af kommende overenskomstforhandlinger sammen med en kollega, der også arbejder indenfor overenskomstområdet.

- Deltagelse i selve overenskomstforhandlingerne.

- Foretage diverse økonomiske beregninger i forbindelse med overenskomst-forhandlingerne.

- Opfølgning på de indgående overenskomster, herunder sørge for at de offentliggøres på SIK’s hjemmeside.

- Rådgivning og sparring med formanden og næstformanden, samt kollegaer i SIK’s Sekretariat omkring overenskomstspørgsmål.

Forventninger til den kommende konsulent:

- Har en relevant uddannelse, f.eks. TNI, Akademiuddannelse eller en økonomisk uddannelse.

- Har administrativ erfaring.

- Har erfaring med at arbejde med excel og et godt kendskab til IT.

- Kan arbejde selvstændigt og er initiativrig.

- Er dobbeltsproget, grønlandsk-dansk.

- Har godt kendskab til det grønlandske samfund.

- Har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

- Spændende og varierende arbejdsopgaver.

- Gode kollegaer.

- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

- Attraktiv løn.

Der kan stilles bolig til rådighed til den kommende konsulent. Betaling af husleje m.v. sker efter de gældende regler.

Nærmere informationer om SIK kan findes på www.sik.gl.

Du er også meget velkommen til at rette henvendelse til sekretariatschef Bjarne Petersen (bj@sik.gl, tel. 349315) eller overenskomstkonsulent Riikki Biilmann (riikki@sik.gl, tel. 349316) såfremt du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring, skal være SIK i hænde senest den 3. december 2025. Ansøgning sendes pr. e-mail til sik@sik.gl.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Powered by Labrador CMS