FAKTA
Stillingstype:Sikkerheds- og beredskabskonsulent
Virksomhed:Kriminalforsorgen
Ansøgningsfrist:16 marts 2026
Kontakt:Finn O. Frisdahl, på tlf.nr.: +299 29 86 59 eller e-mail: fif@krfo.gl .
Vil du være med til at bidrage til styring, prioritering og
koordinering af sikkerheds- og beredskabsarbejdet på tværs af Kriminalforsorgen
i Grønland. Så har du nu mulighed for at søge en nyoprettet stilling som
sikkerheds- og beredskabskonsulent med forankring i hovedkontoret i Nuuk.
Dine opgaver
Med reference til chefen for Fuldbyrdelse og Sikkerhed vil du
have det daglige ansvar for drift og udvikling af sikkerheden i hele
organisationen.
Arbejdsopgaverne vil være alsidige, og du vil få både faste
ansvarsområder og ansvar for skiftende opgaver og projekter.
Sikkerhedsstandarder og sikringsteknik, beredskab samt
planlægning og afvikling af øvelser er nogle af de opgaver, du skal varetage.
Du skal forberede og deltage i sikkerhedsinspektioner samt sikre opfølgning. Vi
forventer, at du laver kontrol og opfølgning på udmeldte standarder og
sikkerhedsinstrukser og løbende udvikler og fastholder medarbejdernes generelle
sikkerhedsbevidsthed og operationelle kompetencer. Du vil tillige skulle
opdatere beredskabsplaner i institutionerne samt sikre, at medarbejderne har
det fornødne kendskab til dem.
Da funktionen er nyoprettet, vil du få gode muligheder for
at bidrage til udvikling af denne.
Hvem er du?
Vi søger en sikkerheds- og beredskabskonsulent, som har en stærk
faglig profil inden for sikkerheds- og beredskabsområdet, og som er dygtig til
at koordinere, systematisere og håndtere sikkerheds- og beredskabsarbejdet
sammen med ledelse og medarbejdere. Du har en relevant uddannelse, fx som anstaltsbetjent, fængselsbetjent,
politibetjent eller relevant uddannelse eller indgående og dokumenteret
erfaring med beredskabsområdet. Du kan dit håndværk, og du føler dig hjemme i
en politisk styret organisation. Du er god til at have fokus på enkeltelementer
samtidig med, at du kan bevare overblikket i større sammenhænge. Du er imødekommende og dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt,
og du er proaktiv, lyttende og eksekverende. Du bidrager til og vægter det gode
arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt. Du har øje for at opbygge gode
relationer med vores interessenter, både interne og eksterne, og du trives i
samspillet med dem.
Derudover forventes det, at du
kan håndtere kultur- og sprogforskelle som et vilkår, og at en væsentlig del af
jobbet består i med jævne mellemrum at besøge og opholde sig ved anstalterne
med henblik på at give den bedst mulige understøttelse af opgaverne. Der må
således forventes en betydelig rejseaktivitet.
Hvem
er vi?
Kriminalforsorgen i Grønland har ca. 150 fuldtidsansatte, fordelt
i 6 byer, og hertil et antal personer tilknyttet, der løser opgaver for os på
timeløn. Disse er ansat i hele landet. Den største medarbejdergruppe er
anstaltsbetjente. Derudover har vi ansat socialrådgivere,
beskæftigelseskonsulenter, lærere, psykologer, en psykiater, en sygeplejerske,
kontorpersonale, jurister og medhjælpere. Kriminalforsorgen er også en
uddannelsesplads. Vi uddanner selv vores anstaltsbetjente.
Du kan læse mere om os på: OM Kriminalforsorgen
– Kriminalforsorgen.
Vi tilbyder
• høj grad af frihed og fleksibilitet til at
planlægge
• en arbejdsplads med fokus på et godt
arbejdsmiljø og høj trivsel
• et spændende stillingsindhold i en organisation,
der løser en samfundskritisk opgave
• rig mulighed for personlig og faglig udvikling
• mulighed for at blive en del af et stærkt
fællesskab og at gøre en forskel
Yderligere
oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at
kontakte Chef for Fuldbyrdelse og Sikkerhed (fg.), Finn O. Frisdahl, på tlf.nr.:
+299 29 86 59 eller e-mail: fif@krfo.gl
.
Løn
og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst eller på
individuel kontrakt, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Såfremt du på nuværende tidspunkt er ansat som tjenestemand,
bevarer du din tjenestemandsansættelse.
Ansættelsesområdet er tjenestemandsstillinger i Grønland under staten,
Grønlands hjemmestyre eller en kommune
Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen i Grønland, Hovedkontoret, Qullilerfik 2, 5.,
Postboks 369, 3900 Nuuk.
Opgaven løses på hovedkontoret i Nuuk, men også på alle organisationens
matrikler efter behov, så du må forvente tjenesterejser til Kriminalforsorgen i
Grønlands øvrige matrikler i Grønland. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 40 timer
om ugen.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag indsendes senest
den 16. marts 2026 til hr@krfo.gl.
Såfremt du i forvejen er tjenestemandsansat i Danmarks Fængsler, herunder
Kriminalforsorgen i Grønland, skal du sammen med din ansøgning eller senest den
16. marts 2026 tillige indsende en bedømmelse fra din nærmeste leder. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver
dit samtykke til, at vi må indhente og vurdere oplysninger om dig i det
Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation fx
pas eller kørekort.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen,
ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din
ansættelse. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.