FAKTA
Stillingstype: Skatte- og afgiftskonsulent til virksomheds- og arbejdsgiverkontrol ved Skattestyrelsens kontor i Nuuk
Virksomhed: Sulinal/Arbejdsgiverregisteret
Ansøgningsfrist: 31. marts
Kontakt: Lisbeth Møller Jensen på lsmj@nanoq.gl eller Charlotte R. Lyberth tlf. 34 65 14, e-mail: cly@nanoq.gl
Sulinal/Arbejdsgiverregisteret søger en medarbejder til kontrol
Afdelingen består i øjeblikket af 9 ansatte, hvoraf 3 arbejder med kontrol. Afdelingen har ansatte i Ilullisat, Nuuk og Maniitsoq.
Vil du være vores nye kollega, med placering i Nuuk, så læs her om dine kommende opgaver.
Arbejdsgiverkontrollen varetager kontrolopgaver vedr. de grønlandske og udenlandske arbejdsgivere, herunder
Kontrol af erhvervsmæssige aktiviteter, med henblik på at vurdere skattepligt for virksomhed og ansatte til Grønland.
Kontrol af arbejdsgivere, med hensyn til redegørelse, indeholdelse og indbetaling af A-skatter m.v.
Vejledning af arbejdsgivere.
Du kommer til at arbejde med data fra arbejdsgivere og regnskaber for både selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber.
Der vil som følge af kontrollernes karakter være en del udgående besøg, herunder også rejseaktivitet i Grønland.
Kontrolarbejdet foregår både på kontoret og ude hos virksomhederne eller på fx byggepladser, ved mineaktiviteter m.v.
Kontrollen vil også indebære aktiviteter i form af afgørelser og sagsfremstillinger, hvorfor det er vigtigt at du både kan arbejde selvstændigt, og har gode formuleringsevner i skrift og tale.
Kvalifikationer og kompetence:
Professionsbachelor, HD’er, eller kandidat i økonomi, regnskab, revision, jura el.lign. uddannelse.
Du er god til at anvende microsoft-pakken og hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.
Du kan arbejde selvstændigt, engageret og er ansvarsbevidst.
Du trives både med at møde nye mennesker og få afdækket problemstillinger, ligesom du også sætter pris på fordybelse og afslutning af opgaver.
Du har gode sproglige kompetencer herunder engelsk.
Kendskab til området, lovgivning og regnskabsforståelse vil være en fordel.
Du tilbydes:
Spændende arbejdsopgaver, som du får store muligheder for at præge.
Stor og tværfaglig viden grundet opgavernes karakter.
Gode kolleger med god samarbejdsånd.
Et spændende job med personlig og faglig udvikling.
Spændende samarbejde med virksomhederne på hele kysten.
Et godt indblik i de store infrastrukturprojekter i Grønland.
Stillingen er organisatorisk placeret i Kontrol og Indsats.
Det er derfor vigtigt, at du er en person, som søger samarbejde med andre, er løsningsorienteret og har mod på en til tider hektisk hverdag,
Tiltrædelsesdato
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte fungerende afdelingschef i Skattestyrelsen, Lisbeth Møller Jensen på lsmj@nanoq.gl eller Kontorchef Charlotte R. Lyberth tlf. 34 65 14, e-mail: cly@nanoq.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.