FAKTA
Stillingstype: Skoleinspektør søges til Tasiilami Alivarpi Kommuneqarfik Sermersooq
Virksomhed: Tasiilami Alivarpi
Ansøgningsfrist: 7. maj
Kontakt: Akitsinnguaq Lulu Jensen, tlf. +299 36 73 26 eller e-mail: ajla@sermersooq.gl
Skoleinspektør som kan lede anerkendende og skabe en tryg skole søges til Tasiilami Alivarpi i Kommuneqarfik Sermersooq. Vil du være den nye skoleinspektør på Tasiilami Alivarpi i Kommeneqarfik Sermersooq? Vil du være med til at udvikle skolen i samarbejde med din ledelsesteam, skolebestyrelse, personale og eleverne?
∙Er du visionær, handlingsorienteret, kompetent og progressiv?
∙Er du samarbejdsorienteret og skoleudviklingsorienteret?
∙Er du god til at uddelegere opgaver og dermed ansvar?
∙Har du indsigt i børns trivsel og læring?
∙Har du pædagogisk viden og ledelseserfaring?
∙Er du en god kommunikator?
Så er det måske lige dig, vi søger som en ny skoleinspektør på Tasiilami Alivarpi.
Tasiilami Alivarpi er en skole, der ønsker at arbejde med trivsel og ikke mindst at skabe tryghed og sundhed for elever og medarbejdere, hvor trivsel og arbejdsglæde er nøgleordene. Skolen skal være et godt sted, som fremmer lysten til læring. På Tasiilami Alivarpi forventer vi, at vores lærere via faglighed og et stærkt teamsamarbejde skaber det bedst mulige lærings-miljø.Tasiilami Alivarpi har gennem flere år lidt under skiftende skoleinspektører og har brug for én som har lysten til arbejdet med at styrke stabilitet, trivsel og kommunikationen, samspillet og teamsamarbejdet.
Om dig:
Hvis du kunne tænke dig at være vores nye skoleinspektør, kommer du til at varetage mange forskellige ledelsesopgaver. Du skal:
∙Have ambitioner på skolens vegne og have lyst til at påtage dig lederskabet
∙Have stærke samarbejds- og relationskompetencer
∙Fnde det naturligt at sætte mål og rammer for skolens udvikling
∙Holde af mangfoldigheden i ledelsesopgaverne på skolen
∙Gerne have ledelseserfaring fra skoleverdenen – hvis muligt, gerne gennem flere år
∙Gerne tosproget (grønlandsk/dansk)
∙I samarbejde med dine 2 viceskoleinspektører skal du sørge for at have god kontakt til bygderne og være ansvarlig omkring elevhjemmet. arbejdsopgaverne som kontaktperson er fordelt mellem to viceskoleinspektører.
Du får, sammen med dine 2 viceskoleinsp. og 3 afdelingsledere ansvaret for at skoleudvikle med den pædagogiske retning til skole-hjemsamarbejdet, administrationen på kontoret, drift, økonomi, personaleledelse, dialog og samarbejde med forvaltningen om strategisk udvikling mv. Du skal derfor mestre et helhedsorienteret og balanceret blik for ledelsesopgavens mange elementer, og du skal sætte pris på variationen.Du løfter såvel de strategiske som de praksisnære dialoger i de sammenhænge som du indgår i, og det er altid vigtigt at balancere forholdet mellem forankring og udvikling.Som menneske er du venlig, åben og positiv og har en personlighed, der gør det let for dig at kommunikere tydeligt og samarbejde med mange forskellige mennesker. Du er god til at lytte og afkode elever, personale og forældre, og du gør det på et solidt fundament af situationsfornemmelse og empati til gavn for alle parter. Du har blik for at skabe følgeskab, men du har også modet til at træffe de svære beslutninger.Det forventes desuden, at du som skoleinspektør i Kommuneqarfik Sermersooq bidrager til den fælles skoleudvikling i kommunen.
Fakta:
Tasiilami Alivarpi er en kommunal folkeskole med 313 elever. Der er to spor med i alt 20 ordinærklasser og 6 specialklasser fra 1.-10. klasser fordelt på 3 trin. Lærerstaben består af 50 undervisere inkl. 2 viceskoleinspektøre og en inspektør.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Fagchef Akitsinnguaq Lulu Jensen, tlf. +299 36 73 26 eller e-mail: ajla@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 400-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 7. maj 2026