Ser du dig selv som initiativrig og
motiverende? Er du som leder samskabende og bevidst om vigtigheden af at skabe
attraktive tilbud for borgere inden for de fastsatte rammer? Trives du i en
politisk styret organisation – og har du lyst til at være en del af udviklingen
i Kommune Kujalleq?
Så er du måske lige dig, vi mangler!
Om
stillingen
Som Socialchef får du det overordnede
ansvar for både myndighed, drift og udvikling i socialforvaltningen. Du skal
sikre, at politiske beslutninger, lovgivning og budgetter bliver omsat i
praksis. Som leder er du synlig, inspirerende og i stand til at udvikle dine
medarbejdere, så fagligheden i socialområdet er høj.
Du indgår i kommunens chefgruppe og
arbejder tæt sammen med kommunaldirektøren, øvrige chefer og det politiske
niveau om indsigt i økonomi, udvikling og udfordringer i Kommune Kujalleq.
Stillingen dækker hele Kommune
Kujalleq og er placeret i Qaqortoq.
Overgangssituationen
– en særlig udfordring
Dele af socialområdet i Kommune
Kujalleq er aktuelt suspenderet, og Naalakkersuisut har midlertidigt overtaget
ansvaret for bl.a. børne- og handicapområdet. Dette sker som følge af store
udfordringer med sagsbehandling, rekruttering og organisering.
Som
ny Socialchef vil du derfor få en central rolle i at:
· Samarbejde tæt med Naalakkersuisut om
de suspenderede områder
· Genopbygge og styrke organisationen,
så ansvaret gradvist kan føres tilbage til kommunen
· Skabe tryghed for medarbejdere,
borgere og samarbejdspartnere i en periode præget af forandringer
Det er en unik mulighed for at præge
udviklingen i socialområdet i Grønland og stå i spidsen for en genopretning,
der får stor betydning for både borgere og samfund.
Primære
arbejdsopgaver
· Tæt samarbejde med
socialudvalgsformanden og kommunalbestyrelsen
· Sekretariatsbetjening af politiske
udvalg under socialområdet
· Sikre korrekt sagsbehandling,
beslutningsgrundlag og ledelsestilsyn i overensstemmelse med lovgivningen
· Ansvarlig for, at indstillinger til
Socialudvalget følger kompetencefordelingsplanen
· Opfølgning på politiske beslutninger i
socialområdet
· Månedlig økonomirapportering og
håndtering af over- eller underforbrug
· Initiere og udvikle projekter til gavn
for borgerne
· Lede både mindre og større projekter i
en kommune, hvor udvikling er et nøgleord
Kvalifikationer
Skal-krav:
· Dokumenteret ledererfaring fra
relevant område
· Indgående kendskab til
sociallovgivningen i Grønland
· Erfaring med økonomistyring og
budgetopfølgning
Ønsker:
· Erfaring fra politisk styrede
organisationer
· Erfaring med tværgående samarbejde og
projektledelse
· Dobbeltsproget (grønlandsk/dansk) –
fordel, men ikke et krav
Din profil
· Strategisk og helhedsorienteret
· Inspirerende, motiverende og
samskabende
· God til at skabe tillid og samarbejde
både internt og eksternt
· Robust, fleksibel og klar til at tage
ansvar i en kompleks overgangssituation
Vi
tilbyder
· Et spændende job med store faglige og
personlige udfordringer
· Muligheden for at præge udviklingen af
socialområdet i en afgørende fase
· Dygtige kolleger og et arbejdsmiljø
med fokus på samarbejde
· Et liv midt i Sydgrønlands enestående
natur med fjorde, bjerge og fjelde lige uden for døren – perfekte rammer for
både friluftsliv, familieaktiviteter og ro i hverdagen
· Fritidsmuligheder året rundt:
vandring, sejlads, fiskeri, jagt og oplevelser i nogle af Grønlands smukkeste
omgivelser
Børneattest
Denne stilling er omfattet af lov om
pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først
begynde, når kommunen har indhentet en børneattest.
Børneattesten vil indgå i kommunens
vurdering af, hvem der ansættes i stillingen.
Løn-
og ansættelsesforhold
· Stillingen aflønnes efter
ASG-chefoverenskomsten.
· Mulighed for tjenestemandsansættelse,
hvis du allerede er tjenestemand
· Personalebolig stilles til rådighed
med egenbetaling efter gældende regler
· Dækkede rejseudgifter og evt.
bohaveflytning
Såfremt man ønsker yderligere
oplysninger vedr. stillingen og dennes indhold, kan man kontakte fungerende
kommunaldirektør Hans Jørgen Mørch på mail: hjmo@kujalleq.gl Eller økonomidirektør Arne Andersen
på mail: arnd@kujalleq.gl
Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger
om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv i pdf-form. Skal være kommunen i hænde
senest den 09. oktober 2025 via
vores hjemmeside.
BEMÆRK: Vi
modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning
med PDF-fil elektronisk ved
stillingsopslaget.
”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune
Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette
med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR -
afdelingen”