Socialstyrelsen søger en engageret afdelingschef til Afdeling for Rådgivning til Sagsbehandlere

FAKTA

Stillingstype: Afdelingschef

Virksomhed: Socialstyrelsen

Ansøgningsfrist:12. juni 2025 12:00

Kontakt: Styrelseschef Tina Evaldsen, tlf.: +299 56 55 09, mail tiev@nanoq.gl

Afdeling for rådgivning til sagsbehandlere under socialstyrelsen arbejder med vejledning og rådgivning af sagsbehandlere i kommunerne, og udvikler nye tiltag indenfor forebyggelse og sociale forhold.

Om stillingen:

Vi søger en afdelingschef til afdeling for rådgivning til sagsbehandlere, der har erfaring med ledelse og som brænder for komplekse sociale problemstillinger og forebyggelse på socialområdet.

Afdeling for rådgivning til sagsbehandlere varetager drifts- og udviklingsopgaver i forbindelse med opkvalificering af medarbejdere og ledere på sagsbehandlings- og foranstaltningsområdet. Afdelingens primære opgaver er at rådgive og vejlede kommunerne på områderne for udsatte børn og unge og området for personer med handicap med henblik på at styrke den juridiske og socialfaglige viden og praksis på begge områder. Afdelingens opgaveportefølje indeholder både drifts og projekts relateret opgaver, som dels er udmøntninger af lovgivninger og dels er der tale om politisk vedtagne strategier og handleplaner.

Vi har brug for en afdelingschef med personlig og professionel gennemslagskraft. Der er tale om en spændende stilling, hvor du bliver ansvarlig for en sikker drift og udvikling, samtidig med at du har blik for de overordnede linjer og politiske vinde. Som afdelingschef vil du have ledelsesansvar overfor enhedens medarbejdere, ligesom du vil være en tæt faglig sparringspartner for Styrelseschefen og til de andre enheder. Du er derfor robust, i besiddelse af en betydelig arbejdskapacitet og klar til at trække i arbejdstøjet, ligesom du ser muligheder i at være med til at skabe og udvikle rammerne for stillingen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver med en overbygning og ledelseserfaring

  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation

  • Har kendskab til og interesse for socialområdet og sociallovgivningen

  • Har ledelseserfaring

  • Har erfaring med at arbejde med processer

  • Har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur, særligt på det sociale område

  • Har fokus på medarbejderudvikling og trivsel i afdelingen.

  • Evner for at arbejde projektorienteret og koordinerende

  • Er som person dynamisk, engageret og udviklingsorienteret.

  • Har gode forudsætninger for at kommunikere både skriftligt og mundtligt, mundtligt både på grønlandsk og dansk

Som afdelingschef for afdeling for rådgivning til sagsbehandlere refererer du til styrelseschefen i Socialstyrelsen og indgår i en samlet ledelsesgruppe på 6 personer. Du får direkte ledelsesansvar for normeret 28 medarbejdere i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

 

  • Varetage den overordnede ledelse og koordinering af afdeling for rådgivning til sagsbehandlere

  • Personaleledelse

  • Sikre medarbejderudvikling og trivsel

  • Fordeling og prioritering af afdelingens opgaver i tæt samarbejde med øvrig ledelse og medarbejdere

  • Udvikling og implementering af politisk vedtagne initiativer

  • Bidrage til strategisk udvikling i styrelsens organisation og kerneopgaver

  • Sikre drift og udvikling af afdelingen som arbejdsplads

  • Sikre den faglige opgaveløsning leveres til tiden, og med høj kvalitet.

  • Stå i spidsen for udvikling og kvalificering af indsatserne.

  • Ansvarlig for budgettet inden for området.

  • Sikre samarbejde på tværs af sektorer og etablere tæt samarbejde med interne såvel som eksterne aktører på socialområdet.

Der kan til tider forventes at være rejseaktivitet forbundet med stillingen

Om Socialstyrelsen

Socialstyrelsen hører under departementet for børn, unge og familier og følgende 6 afdelinger: Paarisa, Døgn- og Visitationsafdeling, Afdeling for rådgivning til sagsbehandlere, Borgerrettet afdeling Økonomiafdelingen og Sekretariatet. Afdelingerne arbejder tæt sammen med hinanden, og det er en arbejdsplads, som byder på masser af faglige udfordringer.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 38

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 63.550 og årligt Kr. 762.601

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansættelsestidspunkt

1. juli 2025 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2025 kl. 12:00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Styrelseschef Tina Evaldsen, tlf.: +299 56 55 09, mail tiev@nanoq.gl

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS