FAKTA
Stillingstype: Socialstyrelsen søger studentermedhjælpere
Virksomhed: Socialstyrelsen
Ansøgningsfrist: 30. september
Kontakt: Josefine Højbjerg på johf@nanoq.gl
Er du socialrådgiverstuderende og ønsker værdifuld erfaring i det offentlige? Kunne du tænke dig et fleksibelt studiejob med mulighed for at arbejde hjemme, samtidig med at du får erfaring fra hjertet af forvaltningen for sårbare børn og unge? Så er det her studiejobbet for dig!
Om stillingen
Socialstyrelsen søger en eller flere engagerede studerende til at understøtte en af kommunerne med Forvaltning for Børn og Personer med Handicap. Du vil støtte forvaltningen og indgå i arbejdet med udsatte børn og unge, gennem opgaver som:
Oprydning i sager og organisering af sagsakter i Get Organized.
Udarbejdelse af sigende og overskuelige sagsresuméer.
Lettere sagsbehandling: f.eks. opfølgning, journalnotater og koordination med relevante parter
Stillingen er i udgangspunktet for på 10–20 timer om ugen, hvor du kan tilrettelægge din arbejdstid så det passer med dine studie og andre forpligtelser – arbejdstiden kan derfor også være aften og weekend, timesatsen vil dog være den samme uanset, hvornår du vælger at arbejde
I opstarten vil der være oplæring og igangsættelse af arbejdet, som vil foregå på faste tidspunkter inden for almindelig arbejdstid. Ligeledes vil der være opfølgning og møder med afdelingen, som vil ligge indenfor almindelig arbejdstid. Det er en forudsætning for ansættelse, at du har mulighed for at deltage i oplæringen og vil have mulighed for at kunne aftale møder 1-2 timer i hverdage 8-16.
Det vil være muligt aftale færre eller flere timer i perioder f.eks. i forbindelse med eksamener og ferie.
Dine primære opgaver
Gennemgå sager organiserer sagsakter.
Sammenfatte sager i klare og præcise resuméer
Oprydning af sager som ikke længere er aktuelle.
Under superviseret vejledning bistå i sagsbehandling, kommunikation og relevant dokumentation
Sikre kontinuitet i sagsflow og understøtte det daglige arbejde i forvaltningen
Hvem er du?
Du er:
Socialrådgiverstuderende eller indskrevet på anden relevant uddannelse f.eks. jura.
Ansvarsbevidst og struktureret
God til at formulere dig på skrift
Nysgerrig og lærenem med et ønske om at gøre en forskel
God til at balancere detaljer og overblik
Fortrolig med sociale forhold i Grønland.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Inatsisartutlov om Støtte til Børn.
Gode IT-kompetencer, da arbejdet vil foregå digitalt på distancen. Kommune Kujalleq sagsbehandler i Get Organized. Det vil derfor være et plus, hvis du kender systemet.
Dobbeltsproget i grønlandsk og et andet nordisk sprog er en fordel.
Derfor vælge os
Bidrag direkte til socialfaglig praksis for udsatte børn og unge
Få relevant erfaring i et energisk og fagligt miljø med fokus på udvikling
Fleksibilitet til at kombinere arbejde, studier og fritid
Praktisk
Ansættelsen er som udgangspunkt remote. Socialstyrelsen står for oplæring og relevante redskaber som computer mv. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale mellem Grønlands Selvstyre og relevante fagorganisationer.
Ansøgningsfrist: 30.09.2025
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektmedarbejder Josefine Højbjerg på johf@nanoq.gl
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning