FAKTA
Stillingstype: Souschef
Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq
Ansøgningsfrist: 3. Juli 2025
Kontakt: Leder Arnatsiaq Jeremiassen, tlf. +299 36 68 90 eller e-mail: arjr@sermersooq.gl
Der søges en passioneret og engageret souschef til Daginstitutionen Umiaq i Nuussuaq
Vil du være med til at arbejde for udvikling, drift og fastholdelse på en daginstitution hvor de tætte relationer vægtes højt og hvor der er fokus på det enkelte barns og gruppens udvikling og trivsel. Så har vi jobbet til dig.
Nysgerrige, robuste, sunde og glade børn er målsætningerne for vores kommune, vi vil opnå disse ved vejledning og drøftelse af indsatser.
Kendetegnet i vores institution er:
At arbejde med udgangspunkt i vores målsætninger, som er:
∙At der er plads til alle børn, på daginstitutionen Umiaq vægter vi, at der er plads til alle personer uanset forskelligheder. At bruge en grundlæggende pædagogisk strategi til barnet, hvor man er mere forstående og anerkendende.
∙At børnene har en positiv følelse i børnehaven, hvor de føler sig fysisk og psykisk raske. Og med disse rammer sætter lærende rammer og omgivelser for barnet dagligt, lave aktivitetsplaner og udføre dem
∙Lade barnet føler sig velkommen, når barnet kommer om morgenen, have kontakt med forældrene når de kommer med barnet, snakke sammen om hvordan barnet har det.
Hvad kan vi tilbyde som arbejdsplads:
Det er vigtigt for os, at børnene oplever en sammenhængende og tryg hverdag gennem positive relationer. Vi forventer, at du er med til at danne rammerne og støtter op om institutionens målsætninger.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med rig mulighed for at få indflydelse på dagligdagens aktiviteter.
Vi er en institution, hvor der er fokus på medarbejdertrivsel, gode arbejdsforhold, godt kollegaskab og hvor et arbejdsmiljø er vigtig, og hvor muligheden for faglig udvikling vægtes højt.
Forventninger til ansøger:
∙Er uddannet pædagog
∙Souschefen skal, i samarbejde med lederen og institutionens personale, arbejde på institutionens mål
∙Har erfaring med administrative opgaver
∙Du skal kunne være leder i stuen i samarbejde med stuens personale
∙Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
∙Har gode samarbejdsevner ift. dine kollegaer og forældre
∙Er omstillingsparat
∙Kan planlægge udviklende aktiviteter for børn
∙Medansvarlig for daginstitutionens økonomi
∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vedrørende daginstitutionen:
Børnehave Umiaq er en lille daginstitution med plads til 40 børn mellem 3-6 år. Vi er i gang med omorganisering i daginstitutionen og blandt personalet, derfor har du mulighed til at sætte præg på stuerne og pædagogiske del af arbejdet.
Du kan læse meget mere om vores institutioner og målsætninger her: sermersooq.gl
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Leder Arnatsiaq Jeremiassen, tlf. +299 36 68 90 eller e-mail: arjr@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 602-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 3. juli 2025
Søg denne stilling