Kontakt: Butikschef Jens Jakob Rasmussen-Abrahamsen på tlf.: 86 84 38, mobil: 22 20 47 eller på mail: jjb@kni.gl.
KNI A/S søger en dygtig, energisk og ambitiøs souschef til varedivisionen i Paamiut med tiltrædelse pr. 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.
Vi lægger vægt på allerhøjeste kundeservice og vi forventer at du bidrager til dette og har et ønske om at bidrage til vores fortsatte succes. Du vil få stor frihed i dit daglige arbejde og det er derfor vigtigt at du er ansvarsbevidst og i stand til at prioritere og planlægge din tid.
Vi forventer at du er konkurrenceminded, og er i stand til, i samarbejde med personalet, at udvikle og tæn-ke nyt for at sikre kunderne får den bedst tænkelige indkøbsoplevelse.
Souschefen refererer til butikschefen.
Du vil, i samarbejde med butikschefen få ansvaret for:
• En købmandsbutik med store muligheder for øget vækst
• En engrosomsætning hvor løbende kundekontakt er af største vigtighed
• Aktivitetsplaner som altid skal sørge for at tiltrække kundernes opmærksomhed
• Ansvarlig for butiks – og personaleadministrative opgaver sammen med butikschefen
Som souschef vil dine primære arbejdsopgaver være:
• At sikre en kontinuerlig vareforsyning således at butikken altid fremstår salgsklare
• At udvikle og motivere alle medarbejdere til at yde deres bedste
• At have en god og samarbejdsvillig kontakt med kunder og samarbejdspartnere
• Salgsklar butik hver dag
• Planlægning af aktiviteter og kampagner
• Afløser for butikschefens i dennes fravær
Vi ønsker stillingen besat af en person:
• Der er ambitiøs og resultatorienteret
• Der kræver det optimale af sig selv og sine medarbejdere
• Der kan udvikle sig selv og sine medarbejdere, både personligt og professionelt
• Der er naturlig leder og som kan inspirere og motivere
• Der har overblik, selv i stressede situationer
Til den rette ansøger tilbyder vi:
• Løn: I henhold til overenskomst mellem KNI A/S og SIK
• Der stilles ikke bolig til rådighed
• Et spændende job i travl hverdag
• Gode kompetenceudviklingsmuligheder
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte butikschef Jens Jakob Rasmussen-Abrahamsen på tlf.: 86 84 38, mobil: 22 20 47 eller på mail: jjb@kni.gl.
Ansøgning
En detaljeret ansøgning med straffeattest, oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 18. august 2024.
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.
Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq – landets trafikale knudepunkt. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.
At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.