FAKTA
Stillingstype: Stationsleder
Virksomhed:Grønlands Fiskeri og Jagtkontrol
Ansøgningsfrist: 8 juni 20226
Kontakt:Jannik Holm på mail: jaho@nanoq.gl eller på telefon nr. +299 34 53 84
Til Regionskontoret i Nuuk søger vi en velkvalificeret og servicemindet stationsleder til kontrollens mange udfordrende opgaver. Kontoret består af en afdeling med 8 medarbejdere, hvor stillingen er placeret. Hovedopgaverne er koordination af kontorets monitering, overvågning og kontrol af grønlandsk fiskeri og fangst i et tæt samarbejde med GFJK’s ledelse.
Kvalifikationer
Fiskeri- og jagtkontrolløruddannelse er en fordel
Erfaringer inden for fiskeri og jagt
Relevant ledelseserfaring er en fordel.
Godt kendskab til love og bekendtgørelser på området for fiskeri, fangst og jagt.
Kendskab til GFJK’s procedure og indrapporteringssystem er en fordel.
Du kan arbejde selvstændigt og er beslutningsdygtig, også når det går stærkt.
Du er stabil og har et godt overblik.
Du har gode samarbejdsevner over for kolleger og samarbejdspartnere.
Du er moden, fleksibel og kan arbejde under pres.
Du skal kunne tale og skrive grønlandsk og dansk. Gode engelskkundskaber er en fordel.
Arbejdsopgaver
Ledelse af regionskontoret i Nuuk, herunder planlægning af de daglige kontrolopgaver.
Planlægning af kontrolkampagner i samarbejde med GFJK’s ledelse
Administrative opgaver, herunder ansvar for vedligehold og reparation af materiel og udstyr.
Indgår i den daglige vagt på lige fod med medarbejderne.
Deltagelse i div. arbejdsgrupper i Departementet og GFJK om kontrol og risikoanalyser.
Høringspart til nye regler og lovgivning.
Lokal kontakt til kommunale myndigheder og fisker- og fangerorganisationer.
Arbejdstiden vil være varierende, og der arbejdes efter vagtplaner, der udarbejdes månedsvis forud. Du skal være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet og alle ugens dage.
Om dig
Endvidere lægger vi vægt på, at du er serviceminded, hjælpsom og tilgår dagligdagen med godt humør. Du skal være struktureret og skal kunne levere og afslutte opgaver i god kvalitet og til tiden. Vi lægger også vægt på, at du er villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder.
Grønlands Fiskeri og Jagtkontrol opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du bedes sende en ren straffeattest med din ansøgning.
Der vil blive afholdt løbende samtaler.
Ansøgnings frist
Den 08. juni 2026
Hvis du vil videre mere og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontrolchef Jannik Holm på mail: jaho@nanoq.gl eller på telefon nr. +299 34 53 84
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.