Kontakt: Stationsleder, Frederik Maki Poulsen, på +299 389464, e-mail: fpo@tusass.gl eller Chef for Vejrtjenesten, Hans B. Noahsen, på +299 550506 eller hansn@tusass.gl.
Teaser
Bliv en del af et unikt fællesskab på en af verdens mest isolerede arbejdspladser.
Som stationsmedarbejder på Vejrstationen Danmarkshavn er du med til at sikre indsamlingen af meteorologiske data, som har stor betydning for lufttrafikken i Nordatlanten. Du får en hverdag præget af ansvar, alsidige opgaver og et tæt samarbejde med fem dedikerede kolleger – midt i den storslåede natur i Nordøstgrønland.
Om stillingen
Vejrstationen Danmarkshavn er bygget hvor Danmark-ekspeditionen i 1906-1908 havde basestation. I dag drives stationen af Tusass A/S, og stationens vigtigste opgave er at indsamle og sende meteorologiske data, som indgår i vejrudsigter og planlægningen af lufttrafikken over Nordatlanten.
Som stationsmedarbejder bliver du en del af et af to hold, der på skift driver stationen i en 50/50-ordning.Hvert holdbestår af en stationsleder, en kok, en radiosondeleder, to stationsmedarbejdere, en maskinmand – og stationens tofastevagthunde.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• Vedligeholdelse af stationens bygninger og udearealer.
• Radiosondering og deltagelse i indsamling af meteorologiske data.
• Kørsel med entreprenørmateriel og snerydning.
• Rengøring af fællesarealer og øvrige praktiske driftsopgaver.
• Bortskaffelse af dagrenovation og vandhentning.
• Deltagelse i alt forefaldende arbejde, hvor alle hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder.
Vi sammensætter bevidst vores hold med forskellige faglige kompetencer. Til denne stilling søger vi derfor en kollega med en mekanisk baggrund, som kan bidrage med praktiske og tekniske kompetencer i den daglige drift – samtidig med, at du indgår på lige fod med resten af holdet i stationens mange fælles opgaver.
Ingen dage er helt ens, og alle på stationen bidrager, hvor der er behov. Derfor er fleksibilitet og samarbejde en naturlig del af hverdagen.
Vi søger dig, som…
Jobbet stiller store krav til både faglighed og personlige egenskaber. Du skal kunne trives med lange perioder langt fra familie og venner, begrænsede muligheder for privatliv og et tæt samarbejde med de samme kolleger hver dag. Til gengæld bliver du en del af et unikt fællesskab og får en arbejdsdag, som de færreste oplever.
Livet i Danmarkshavn adskiller sig fra de fleste andre arbejdspladser. Her bor og arbejder du tæt sammen med de samme kolleger i et af verdens mest afsidesliggende områder. Der er ikke mulighed for at tage hjem i weekenden eller skifte omgivelser, hvis hverdagen bliver udfordrende.
Derfor er detenormtvigtigt, at du trives i et lille fællesskab, kanarbejdebåde selvstændigtogsamtidig formår at bidrage aktivt tilsamarbejdet. Dumøder dine kolleger med respekt, fleksibilitet og godt humør. Vi lægger stor vægt på, at alle bidrager til en god hverdag – både i arbejdet og i livet på stationen.
Faglige kvalifikationer:
• Du har en håndværksmæssig baggrund – gerne som mekaniker,landbrugsmaskinmekaniker,entreprenørmaskinmekanikereller lastvognsmekaniker.
• Det er et plus hvis du har erfaring med vedligeholdelse og fejlfinding på maskiner og teknisk udstyr.
• Du arbejder struktureret og kan planlægge og prioritere dine opgaver.
• Du har hænderne skruet godt på og trives med praktiske opgaver.
Personlige kvalifikationer:
• Du er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet.
• Du tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
• Du er fleksibel og hjælper naturligt til, også uden for dit eget ansvarsområde.
• Du kommunikerer respektfuldt og samarbejder godt med forskellige mennesker.
• Du kan fremvise en ren straffeattest.
Fysiske krav:
• Du er i topform både fysisk og psykisk, har et godt helbred og trives med en omskiftelig hverdag.
• Du kan dokumentere et godt helbred og en god tandsundhed. Dette sker som led i ansættelsen gennem en UK Oil & Gas Offshore-sundhedsundersøgelse, som Tusass betaler.
Der er cirka fem årlige flyvninger til og fra stationen. Opholdene varer som udgangspunkt ni uger, mens perioden over vinteren hvert andet år varer cirka 16 uger. Under opholdet vil det kun i helt ekstraordinære situationer være muligt at forlade stationen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en helt særlig arbejdsplads, hvor du bliver en del af et stærkt fællesskab i nogle af verdens mest spektakulære omgivelser.
Du bliver ansat på individuel kontrakt med fast månedsløn året rundt. Under opholdene på stationen har du fri kost og logi(skattepligtig), og Tusass betaler rejser til og fra stationen ved til- og fratrædelse.
Praktisk information
Tiltrædelse: 01.10.2026 eller efter nærmere aftale.
Første ophold på stationen vil være fra 15-10-2026 til04-02-2027.
Ansøgningsproces
Stillingen kan søges ved at sende CV og ansøgning via knappen til højresenest d. 12-08-2026.
Vi modtager ikke ansøgninger pr. e-mail.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende ligesom samtaler afvikles løbende. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Vil du vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakteStationsleder, Frederik Maki Poulsen,på +299389464, e-mail:fpo@tusass.gleller Chef for Vejrtjenesten, Hans B. Noahsen, på +299 550506 ellerhansn@tusass.gl.
Om Tusass
Tusass er Grønlands nationale telekommunikations- og postvirksomhed med hovedsæde i Nuuk. Vi forbinder mennesker, virksomheder og lokalsamfund gennem mobilnet, bredbånd, internet, post og logistik — og vi dækker alle beboede områder i Grønland gennem et omfattende net af kabel-, radio- og satellitforbindelser.
Vi består af ca. 350 medarbejdere på tværs af landet og leverer kommunikationsløsninger, der er afgørende for både hverdagslivet og udviklingen i det grønlandske samfund.
I 2025 fejrede vi virksomhedens 100 års dag men kun siden 2021 har vi båret navnet "Tusass", der betyder “vi høres ved”. Navnet afspejler vores formål: at skabe forbindelser — både teknologisk og menneskeligt.