STRATEGI OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

FAKTA

Stillingstype: STRATEGI OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

Virksomhed: Nalik Ventures

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Kontakt: Inger Ingvardsen, +45 29 36 86 36, imi@pointersearch.dk

Nalik Ventures søger en engageret Strategi- og Kommunikationsrådgiver, der kan styrke profileringen af virksomheden og drive en værdiskabende kommunikationsindsats – samtidig med at du understøtter CEO og bestyrelsen i en koordinerende rolle.

Stillingen er placeret på Nalik Ventures’ kontor i Nuuk og refererer til CEO. Rollen kombinerer kommunikation, koordinering og kvalitetssikring – med stort ansvar og korte beslutningsveje i en lille organisation.

Nalik Ventures moderselskabets opgave er at bidrage til øget vækst og erhvervsudvikling i hele Grønland og sikre markant grønlandsk medejerskab og udbytte af udviklingen. Nalik Ventures er moderselskab og forvalter samfundsejede værdier via investeringer, og udbyttet geninvesteres i yderligere vækst og konsolidering. Koncernen omfatter bl.a. Nalik Capital og Nalik Startup og har ca. 15 medarbejdere.

De vigtigste opgaver Du bliver ansvarlig for at drive og koordinere processer og materiale på tværs af direktion, bestyrelse og organisation – og du får en central rolle i at udvikle og implementere en ny kommunikationsstrategi (hjemmeside, profilering, kundecases, rejser på kysten m.v.).

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Planlægning, koordinering og praktisk understøttelse af CEO’s hverdag (kalender, møder, forberedelse, koordinering m.v.)
  • Betjening af bestyrelsen: upload/koordinering af materiale, referater, praktisk afvikling
  • Kvalitetssikring af præsentationer, kontrakter og eksternt materiale (data, sprog, layout, professionalitet)
  • Opfølgning på direktionens beslutninger og deadlines
  • Sparring med CEO, fx ifm. indstillinger, business cases og stakeholder management
  • Ad hoc-projekter og samarbejde på tværs (kommunikation/public affairs, HR, jura m.v.)
  • Bidrag til årsberetning – herunder input til bæredygtighedsrapportering
  • Sekretærfunktion for Advisory Board (kommunale erhvervshuse): indkaldelser, referater, opfølgning, koordinering og kommunikation på vegne af boardet
  • Der forventes ca. 15 rejsedage årligt.

Din profil

Vi forestiller os, at du har relevant uddannelse inden for kommunikation og solid erfaring fra en lignende rolle (rådgiver, kommunikationsspecialist, direktions-/bestyrelsessekretær, koordinator el.lign.).

Vi lægger idær vægt på, at du:

  • Kan udvikle og implementere kommunikationsstrategi – og selv producere materiale af høj kvalitet
  • Arbejder struktureret, kan prioritere hårdt og får ting afsluttet
  • Har erfaring med professionel betjening af ledelse/direktion/bestyrelse
  • Har stærk sproglig sans og er skarp til korrektur, redigering og opsætning
  • Har solid IT-forståelse og er stærk i Office-pakken (Word/PowerPoint/Excel/Outlook)
  • Trives i en omskiftelig hverdag med både lange og korte deadlines
  • Kan håndtere fortrolighed og har modenhed til at stå sikkert i “ledelsesrummet”
  • Sprog: Dansk og engelsk på højt niveau – grønlandsk er en fordel.

Nalik Ventures tilbyder

Et meningsfuldt job med mulighed for at præge Grønland på et vigtigt tidspunkt i erhvervsudviklingen. Du får stor indflydelse i en lille organisation med korte veje fra idé til beslutning.

Derudover tilbydes bl.a. attraktiv lønpakke med pensionsordning, Codan Care, årlig ferierejse samt mulighed for bolig. Arbejdsmiljøet er uformelt, og kontoret ligger centralt i Nuuk.

Nalik Ventures har indgået samarbejde med Pointer Search A/S om rekrutteringen. Du er velkommen til at kontakte adm. direktør Inger Ingvardsen for uddybende information på +45 29 36 86 36 eller imi@pointersearch.dk. Henvendelser behandles fortroligt. 

Powered by Labrador CMS