Digitaliseringsstyrelsen søger Studentermedhjælpere til vores support. Supporten dækker opgaver for hele Selvstyret.
Er du personen, der kan hjælpe dine kolleger med deres IT-problemer og altid have et smil på – også når der er travlt – er det dig, vi søger. Digitaliseringsstyrelsen yder support og driftsstøtte til alle kollegerne i Selvstyret og i nogen omfang også til eksterne samarbejdspartnere og andre offentlige myndigheder – og vi har brug for flere kræfter.
Hvem er vi?
Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for en sikker digital fremtid for det grønlandske samfund og går forrest i udviklingen af sikre, standardiserede digitale løsninger. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands Selvstyre.
Det betyder, at vi drifter og gennemfører projekter inden for alt fra selvbetjeningsløsninger til borgerne over ændringer i vores IT-infrastruktur til support af laptops, mobiltelefoner mm., så opgaverne vil være mangeartede.
Vi er ca. 30 kolleger i styrelsen, der ikke bare samarbejder, men også hjælper hinanden på tværs af fagligheder.
Vi søger dig, der…
Er positivt indstillet
Er god til at samarbejde – både med mennesker, du kender, og dem, du endnu ikke har mødt
Har gåpåmod – selv når to-do-listen vokser
Har lyst til at lære nyt og møde nye mennesker
Måske har erfaring med IT-support fra tidligere og kan indgå direkte i vores 1. eller 2. levelsupport
Dine opgaver bliver bl.a.:
Opsætning af nye maskiner
Oprettelse af brugere
Udarbejdelse af dokumentation
Udlevering af adgangskort
Fejlfinding
Samarbejde med kolleger og eksterne konsulenter
Lagerstyring
Og meget andet
…alt sammen i Grønlands største organisation.
Vi forestiller os, at du…
Synes, struktur og dokumentation er mere ven end fjende
Kan arbejde i teams med forskellige fagligheder uden at miste overblikket
Kan hjælpe alle, der henvender sig – og ellers tage imod deres henvendelse og finde den rette kollega, der kan hjælpe
Er loyal over for kolleger og vores mål
Taler og skriver grønlandsk, dansk og engelsk
Tøv ikke med at søge, hvis du kommer uden erfaring, blot du har gåpåmod og motivation for at lære.
Vi tilbyder
• En arbejdsplads, hvor udvikling – både faglig og personlig – er en naturlig del af hverdagen • Kolleger, der både tager arbejdet og fællesskabet alvorligt
Løn og ansættelsesforhold
Det ugentlige timeantal aftales løbende, men vi forventer 5-10 timer pr. uge. I ferieperiode mv. kan der være muglighed for flere timer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: 31. december 2026. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet de rette. Tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på dig.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder René Broberg, tlf. +299 34 58 90, rebr@nanoq.gl eller IT-chef Nicolai Ramskov Galamba, tlf. +299 48 21 21, e-mail: nrg@nanoq.gl
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.