FAKTA
Stillingstype: Studentermedhjælper til Staben for Velfærd og Arbejdsmarked
Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq
Ansøgningsfrist: 31. januar
Kontakt: Luvisa Kristiansen, Tlf. +299 36 70 29 eller e-mail: lukr@sermersooq.gl
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret studentermedhjælper til Staben for Velfærd og Arbejdsmarked.
Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på ca. 10-15 timer om ugen i skoleperioderne. Arbejdstiden kan tilpasses i forhold til undervisning og eksamensperioder.
Staben for Velfærd og Arbejdsmarked understøtter forvaltningens strategiske, økonomiske og administrative opgaver på tværs af enheder og fagområder. Afdelingen består p.t. af medarbejdere fordelt på et controllerteam og et strategisk-administrativt team.
Du bliver en del af controllerteamet, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere.
Stillingens indhold:Vi søger en studentermedhjælper til at indgå i controllerteamet og varetage en række opgaver, herunder:
·Betale regninger og følge op på bilag
·Assistere med økonomiske afstemninger og undersøgelser
·Medvirke i budgetopfølgning og databehandling
·Ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration
Opgaverne løses i tæt samarbejde med controllerteamets øvrige medarbejdere samt kolleger i forvaltningen og centrale funktioner i kommunen.
Forventninger til ansøgere:
·Du er i gang med akademiuddannelsen i Økonomi og Ressourcestyring
·Du har kendskab til økonomistyring og budgettering
·Du har erfaring med eller interesse for regnskabs- og administrationsopgaver
Vi lægger desuden vægt på:
·Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
·Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt
·Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret
·Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
·Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
·Er god til at samarbejde bredt
Vi tilbyder:
Et studiejob med mulighed for at få praktisk erfaring med økonomi i en politisk styret organisation. Du vil blive en del af et team, hvor du får god oplæring og løbende sparring, og hvor dine opgaver tilpasses dit kompetenceniveau og dit studieforløb.
Arbejdstiden planlægges fleksibelt og kan tilpasses i forbindelse med eksamensperioder og undervisning.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Regulativ af 3. april 2018 om løn- og ansættelsesvilkår for studentermedhjælpere under Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner.
Timelønnen, vil være afhængigt af dit studieår.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Afdelingsleder Luvisa Kristiansen, Tlf. +299 36 70 29 eller e-mail: lukr@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 29-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 31. januar 2026
Søg denne stilling