Studieadjunkt/ - lektor eller adjunkt ph.d./ lektor søges til Ilisimatusarfik, Institut for Sundhed og Natur
FAKTA
Stillingstype: Studieadjunkt/ - lektor eller adjunkt ph.d./ lektor søges til Ilisimatusarfik, Institut for Sundhed og Natur
Virksomhed: Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik
Ansøgningsfrist: 2. april 2025
Kontakt: Anna Kleist Egede ankl@uni.gl eller afdelingsleder Louise Lennert Olsen lolo@uni.gl
Vi har en spændende stilling med undervisning, udviklingsarbejde og forskning.
Tæt kontakt til studerende, en lille engageret gruppe undervisere og et aktivt forskningsmiljø - er det noget for dig?
Vi har 1 fast stilling som studieadjunkt/ - lektor eller adjunkt ph.d./ lektor, på Institut for Sundhed og Natur ved Ilisimatusarfik, ledig til besættelse pr. 01.07.2025 eller efter aftale.
Instituttet varetager sygeplejerskeuddannelsen og fra februar 2025 startede det første hold på SILA biologiuddannelsen, begge er bacheloruddannelser. Desuden har instituttet en kliniskvejlederuddannelse og enkeltkurser. I instituttet indgår endvidere Grønlands Center for Sundhedsforskning som er et aktivt center i udvikling. Instituttet har ca. 10 fastansatte, adjungerede professorer, lektorer og tilknyttede forskere. På sygeplejerskeuddannelsen er der ca. 45-50 bachelorstuderende og 10-12 Ph.d.-studerende
Arbejdsopgaver
Undervisning i sygeplejefagets teori og metode samt øvrige videnskabsområder
Vejledning i opgaveskrivning og projektarbejde
Samarbejde med praktiksteder og med studerende i praktik
Planlægnings- og udviklingsopgaver i relation til udvikling af forskningsbasering af undervisningen.
Alt efter kvalifikationer deltagelse i udviklings - og forskningsprojekter
Kvalifikationer
Erfaring med undervisning og vejledning fra grunduddannelse
Interesse for, viden og erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde
Klinisk erfaring som sygeplejerske
Grønlandsk autorisation som sygeplejerske
Relevant kandidateksamen og meget gerne Ph.d.-grad
Vi kan tilbyde
Et positivt arbejdsmiljø med fokus på ansattes og studerendes velbefindende
Motiverede kollegaer, som samarbejder tæt og giver mulighed for sparring og støtte
Et arbejde med mulighed for stor indflydelse
Aktivt forskningsmiljø i udvikling
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutleder Anna Kleist Egede ankl@uni.gl eller afdelingsleder Louise Lennert Olsen lolo@uni.gl
Du kan læse mere om sygeplejerskeuddannelsen og Institut for Sundhed & Natur på www.uni.gl
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 12 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
Institut for Læring
Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Institut for Sundhed & Natur
Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.