FAKTA
Stillingstype: systemkonsulent
Virksomhed:Tusass
Ansøgningsfrist:Snarest muligt
Kontakt:Afdelingschef Nikolina Yotova-Gedionsen på telefon +299 38 92 15.
Tusass søger en Systemkonsulent til vores Business Support Systems-afdeling (BSS).
Hvad laver vi? Uden os kan Tusass abonnementstjenester ikke fungere eller udvikles, og kunderne kan ikke betale for deres produkter.
Du vil fungere som teknisk ressource eller projektleder i projekter og driftsopgaver, der understøtter vores strategi.
Vi ønsker at fortsætte vores rejse mod at gøre det så let som muligt for vores kunder at betjene sig selv. Vi gennemfører hurtig og korrekt implementering af nye tiltag, og bruger IT effektivt og sikkert til at styrke kundeoplevelsen.
Opgaverne
- Opgaverne er mangeartede og består blandt andet af
- Analyse, planlægning og koordination af projektopgaver
- Udarbejdelse af generelle og tekniske specifikationer
- System- og procesoptimering og persondatasikkerhed
- Skabe og vedligeholde dokumentation af kritiske systemer og processer
Vi ønsker os
Kandidater med omfattende erfaring fra telekommunikation foretrækkes, men er du i starten af karrieren, men fagligt stærk inden for IT med en længere videregående IT/teknisk uddannelse, så hører vi også gerne fra dig.
Desuden ønsker vi, at du besidder en række af følgende kompetencer:
- Forstår nødvendigheden af struktur og dokumentation
- Evne til at arbejde i teams med forskellige fagligheder
- Du er i stand til at formidle komplekst materiale på en let og forståelig måde
- Er loyal over for dine kolleger og vores strategiske mål
- Stærke sproglige kompetencer på engelsk, både skriftligt og mundtligt. Taler du grønlandsk og/eller dansk er det en stor fordel, men ingen betingelse
Det kan være en fordel hvis du har erfaring med dataudtræk, og flair for dataanalyse og optimering af datastruktur. Vi vil sætte pris på forudgående erfaring med projektledelse og implementering af ændringer i komplekse IT-systemer, samt certificering i Projektledelse som Prince2/ITIL eller Agile/DevOps – og vi vil sammen med dig løbende investere i at vedligeholde og styrke dine kompetencer.
Vi tilbyder
Business Support Systems (BSS) er en mindre afdeling med 4 højt specialiserede medarbejdere. Du vil indgå i et team, der har ansvaret for en række af de mest komplekse systemer i Tusass. Vi tilbyder således en udfordrende stilling, i et dynamisk miljø blandt kompetente kollegaer, som brænder for deres opgaver.
Løn og ansættelsesforhold er på individuelle vilkår og aftales med baggrund i dine kvalifikationer – og senere hen også med baggrund i din performance.
Hvem er vi?
Tusass servicerer Grønland med telekommunikation, IT og logistikvirksomhed.
Tusass er en rummelig og dynamisk virksomhed under konstant udvikling. Vi arbejder for at forbedre og udvikle Grønlands digitale infrastruktur. Tusass har dertil høj medarbejdertilfredshed og giver mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt.
Læs mere om tusass her: www.tusass.gl
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Nikolina Yotova-Gedionsen på telefon +299 38 92 15.
Ansøgning og CV sendes via linket til højre.
Vi modtager ikke ansøgninger pr. e-mail.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg denne stilling