FAKTA
Stillingstype: Teamleder Handicap og Socialpsykiatri Boenheden Qinngorput
Virksomhed: Boenheden Qinngorput
Ansøgningsfrist: 20. marts
Kontakt: Dorthe Ludvigsen, tlf. +299 54 62 65 eller e-mail: dolu@sermersooq.gl eller Mette Marie Lennert, tlf. +299 27 79 34 eller e-mail: mmal@sermersooq.gl
Handicap og Socialpsykiatri søger en teamleder, der har lyst til at arbejde tæt på driften og bidrage til at styrke ledelse, sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen i Boenheden Qinngorput.
Boenheden Qinngorput er en af vores større boenheder i Nuuk. På boenheden bor der 21 beboere med psykiske funktionsnedsættelser, hvoraf størstedelen også har misbrugsrelaterede udfordringer. Beboerne har deres egne lejligheder og bruger boenhedens to fælleslejligheder til madlavning, fællesspisning og socialt samvær.
Vores kerneopgave er at hjælpe beboerne til at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, så de kan leve så selvstændigt som muligt. Du skal sammen med ledelsen og medarbejderne støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det.
Du bliver en del af en personalegruppe på ca. 20 medarbejdere med pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund.
Du refererer ledelsesmæssigt til lederen af Boenheden Qinngorput og indgår i et tæt samarbejde med både souschef, lederkolleger og fagchef.
Om stillingen:
Som teamleder får du en central rolle i at understøtte den daglige ledelse og drift i Boenheden Qinngorput. Stillingen er kendetegnet ved en høj grad af praksisnær ledelse tæt på medarbejdere og beboere.
Afhængig af din uddannelsesbaggrund vil der være forskellige mulige opgaver, som fx medicinansvar.
Du indgår desuden i en ordning med vagt i eget hjem.
Den konkrete opgaveportefølje vil løbende kunne justeres i dialog med nærmeste leder.
Dine primære opgaver:
·Understøtte den daglige ledelse og drift i Boenheden Qinngorput
·Være en synlig og tilgængelig ledelsesmæssig ressource for medarbejdere
·Bidrage til struktur, overblik og opfølgning i en stor og kompleks boenhed
·Medvirke til faglig udvikling og kvalitet i indsatsen omkring beboerne
Vi forventer, at du
·Har erfaring med ledelse eller ledelsesnære funktioner
·Trives med at arbejde tæt på driften og i komplekse praksisfelter
·Har blik for, hvordan mennesker og faglighed bringes i spil i hverdagen
·Kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i en travl hverdag
·Kommunikerer klart og anerkendende – både opad, nedad og på tværs
·Har kendskab til det grønlandske samfund og kultur
∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Som person:
∙Ser du forskellighed og fællesskab som en styrke
∙Er du robust, nærværende og dialogorienteret
∙Trives du med mange kontaktflader og skiftende opgaver
∙Er du nysgerrig, refleksiv og optaget af læring i praksis
Om os:
Handicap og Socialpsykiatri består af otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud, et aflastningstilbud, et kompeteneudviklingscenter samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi arbejder målrettet med at styrke ledelse, faglighed og samarbejde – både lokalt og på tværs.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig: Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Leder Dorthe Ludvigsen, tlf. +299 54 62 65 eller e-mail: dolu@sermersooq.gl eller til:
Souschef Mette Marie Lennert, tlf. +299 27 79 34 eller e-mail: mmal@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 216-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 20. marts 2026