Kontakt: Arkalo Andersen på tlf. +299 389301, hvis du vil vide mere om stillingerne.
Tusass søger en selvstændig, ansvarsfuld og teknisk
kompetent Tele-tekniker til værkstedet i Transmissionsafdelingen i Qaqortoq,
til snarest mulig tiltrædelse.
Om Tusass
T&I divisionen har udformet en ambitiøs og målrettet
strategi for udviklingen, hvor der indgår flere projekttiltag som skal
imødekomme kravene. Vi vil være afhængige af dig, når strategien skal
operationaliseres. Afdelingen beskæftiger sig med forebyggende vedligehold,
reparation/fejlretning af teleteknisk udstyr på lokale telestationer, samt byer
og bygder rundt omkring i landet.
Tusass følger den konstante udvikling, hvor der stilles
større og større krav til telekommunikation. Fly kommunikation og
positioneringsudstyr, skibskommunikation, TV-sendere og radiofoni sendere samt
andre Transmissions relateret kundesystemer, radiokæde systemer, søkabel
systemer, EBL systemer indenfor satellit området.
Formålet med stillingen er at sikre:
· En høj oppetid på de tjenester vi har ansvaret
for.
· At alle kontraktpligtige services overholdes
· Tjenesterne varetages af fagfolk med høj
ekspertise der kan mærkes hos kunden.
· Med til at sikre forsat udvikling inden for
Fagområdet.
· Sikre sikker kommunikation til søs og i luften.
Samt pålidelige informationskanaler til befolkningen.
Om Stillingen:
· Planlægning og udførelse af vedligeholdelse af
LH og Minilink Radiokæde systemer, flyradioer, kystradio, DVB-T & FM.
· Deltage i projektarbejde og udføre
projektledelse på mindre projekter, der til enhver tid sikrer forventet
kvalitet, når der er anlægsprojekter indenfor området.
· Koordinere fejlfinding samt fejlretning på tværs
af afdelingerne inden for fagområdet.
· Deltage i Nødberedskabsledelsen i afdelingen.
Du skal forvente nogen rejseaktivitet. Transporten vil
hovedsageligt vil foregå med helikopter, charterskib, alm. fly eller
skibsrejser.
Din kvalifikation:
Du har som minimum en faglig baggrund som
Elektronikfagtekniker, Elektronikteknolog eller tilsvarende og har erfaring fra
lignende ansættelser eller arbejdsopgaver indenfor tele-teknik.
Vi lægger desuden vægt på, at du kan arbejde selvstændigt,
har ansvarsfølelse, er pertentlig og formår at gøre dine arbejdsopgaver helt
færdige. Du skal desuden være god til at samarbejde med kolleger pr. telefon.
Du er mødestabil og har mod på en til tider meget travl hverdag.
Du har kendskab til kommunikationskredsløb (satellit,
søkabel, radio, telefon) og kan analysere sammenhængen mellem disse samt har
overordnet kendskab til servere, routere og switche. Du behersker grønlandsk,
dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder:
Et spændende job fyldt med udfordringer og hvor du dagligt
færdes i et travlt og dynamisk miljø blandt kompetente kollegaer, som brænder
for opgaverne. Du vil opleve en høj grad af frihed ligesom der er rige
muligheder for både faglig og personlig udvikling. Den rette kandidat tilbydes
en lønpakke efter kvalifikationer samt vagttillæg.
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for
hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid
gældende regler for huslejebetaling.
Noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef Arkalo
Andersen på tlf. +299 389301, hvis du vil vide mere om stillingerne.
Ansøgning og samtaler:
Søg online via Tusass' job-portal vedhæftet ansøgning og CV
senest den 30-09-2024. Tusass behandler indkomne ansøgninger løbende og
forbeholder sig retten til at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens
udløb.
Under visionen ’Tusass bringer verdenen tættere på – og os
tættere på hinanden’ arbejder selskabets knap 360 medarbejdere på at etablere
og sikre moderne kommunikationsinfrastruktur i hele Grønland.
Du finder yderligere information om Tusass
på www.Tusass.gl