Teknikimik Ilinniarfik, KTI - kollegierne søger leder til rengøring- og vaskeriområdet i Sisimiut.

FAKTA

Stillingstype: Leder til rengøring- og vaskeiområdet

Virksomhed: KTI Sisimiut / Tech College Greenland

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025

Kontakt: KTI HR +299 86 16 00

Vi efterlyser en person, der er klar til at have det daglige ansvar for KTI kollegiers rengøring og vaskeri.

Rengøringsafdelingen servicerer kollegieadministrationens hovedbygning, der huser rengøring- og vaskeriafdelingen, kollegiernes administration, pedeller og centralkøkken. Herudover har rengøringsafdelingen ansvaret for, ind- og udflytninger, rengøring af 389 kollegieboliger, samt flere vankantboliger.

KTI-kollegieområdet ser ind i en fremtid, hvor kollegieområdet vokser, hvor vi vil se flere nye kollegieboliger.

Din dagligdag vil være meget varieret og foregå både ved din pc, på kollegierne og ved vaskeriet.

Beboerne i kollegierne har ansvaret for deres egne boliger og fællesarealer som fx køkkener. Vi ser dog, at flere beboer specielt u 18, der har behov for støtte i forhold til hygiejne, rengøring og tøjvask, her skal du fungere som vejleder.

Primære arbejdsopgaver:

  • ledelse og fordeling af daglige arbejdsopgaver i kollegierne.
  • planlægge bl.a. ferie, forberede og koordinere arbejdsgange.
  • betaling af fakturaer i Selvstyrets økonomisystem IRIS.
  • bestilling af varer i samarbejde med ledende kollegieinspektør.
  • tilsyn ved tjek ind / ud af værelser og tilsyn af fællesrengøring i kollegierne.
  • forklare medarbejderne deres arbejdsopgaver, informere og instrueremedarbejder i den rette brug af redskaber og doseringer af fx sæbe.
  • vejlede beboer med behov for støtte i forbindelse hygiejne, rengøring og tøjvask.
  • optælling af lagerbeholdning (status).
  • bestilling af rengøringsprodukter og køkkengrej, arbejdstøj.
  • deltage i kollegiets ledelsesmøder.
  • MUS-samtaler med rengøringspersonale, herunder vurdering af medarbejdernes behov for efteruddannelse.

Vi forventer, at du:

  • har en kørekort.
  • har IT-kompetencer
  • har gennemført rengørings kursus.
  • har kendskab til rengøringsmidler, brugen af udstyr bl.a. rensemaskine.
  • har kendskab til syning med symaskine.
  • er selvstændig i opgaveløsning.
  • har sans for gode økonomiske og bæredygtige løsninger.
  • har evner for eller erfaring med ledelse af medarbejdere.
  • har evner for god kommunikation i kontakten med ledelse, kollegaer, elever og kursister.
  • har sproglige kundskaber – tale, læse og skrive grønlandsk, dansk og gerne lidt engelsk.

Dig som person:

  • du er omgængelig, fleksibel, service minded og stabil.
  • du har et stort overblik.
  • en pædagogisk og empatisk tilgang til medarbejdere og beboer.
  • du har vilje og evne til samarbejde.

Vi tilbyder:

  • en stabil og velfungerende afdeling med en glad og uformel omgangstone.
  • et job med udfordringer og et team, der lægger vægt på dialog og samarbejde.
  • tæt samarbejde med de øvrige afdelinger under KTIs kollegieområde.
  • mulighed for selvstændigt at løse arbejdsopgaverne.
  • et arbejdsområde i vækst med nye og flere kollegieboliger.
  • en arbejdsplads, der følger med udviklingen

Yderligere oplysninger:

Rengøring og vaskerilederen har den ledende kollegieinspektør som nærmeste leder.

Henvendelse kan ske ved henvendelse til ledende kollegieinspektør Paninnguaq Heilmann pahe@kti.gl, telefon 861616. Man-fredag mellem 8-16.

OBS

Stillingen ønskes besat snarest mulig, derfor tillader vi os at behandle ansøgningerne løbende.

Ansættelsesforholdet indledes med en 3 måneders prøvetid.

Om Teknikimik Ilinniarfik, KTI

KTI er en uddannelsesinstitution med afdelinger i Nuuk og Sisimiut.

Her udbydes erhvervsuddannelser inden for Jern og Metal, Byggeri og Anlæg, Råstoffer samt Sprogkurser. Derudover tilbydes gymnasiale uddannelser som GUX, eGUX og Nordatlantisk gymnasieklasse samt adgangskurser til ingeniør- og maskinmesteruddannelser.

KTI samarbejder desuden med Danmarks Tekniske Universitet (ARCTIC – DTU) om to ingeniøruddannelser og med Teknika om maskinmesteruddannelsen.

KTIs kollegieområde omfatter 389 boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af skolen.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS