Timelærer til Serviceøkonom- og Guideuddannelserne på Campus Kujalleq
FAKTA
Stillingstype: Timelærer
Virksomhed: Campus Kujalleq
Ansøgningsfrist: 8. august 2025 13:00
Kontakt: Lone Geråe +299 64 23 99
Turismeafdelingen på Campus Kujalleq søger en engageret timelærer til vores Serviceøkonom- og Guideuddannelser med tiltrædelse pr. 15. august 2025 eller efter nærmere aftale.
Vi søger særligt undervisere med kompetencer inden for følgende fagområder:
Social Science & Methodology
Service Management & Customer Relations
Organization & Management
Creativity & Innovation
Om stillingen som timelærer
Som timelærer vil du få ansvar for at:
Planlægge og gennemføre undervisning og eksamener i de nævnte fag
Udvikle undervisningsmaterialer og tilpasse didaktikken til forskellige elevgrupper
Vejlede elever i forbindelse med opgaver og projektarbejde
Indgå i tværfaglige samarbejder med øvrige undervisere
Bidrage aktivt til et inkluderende og motiverende læringsmiljø
Vi forventer, at du:
Har en relevant akademisk uddannelse inden for turisme og service
Har undervisningserfaring – gerne fra gymnasie- eller professionsniveau
Behersker både Kalaallisut, dansk og engelsk
Er pædagogisk reflekteret og engageret i unges læring og udvikling
Er fleksibel og har lyst til at bidrage til et fagligt og socialt fællesskab
Vi tilbyder:
En spændende og meningsfuld arbejdsplads, hvor man kommer tæt på skolens elever
Gode kolleger og et stærkt fagligt miljø
Mulighed for personlig og faglig udvikling
Turismeafdelingen er en del af Campus Kujalleq, som rummer både EUD- og gymnasieafdeling. Du vil som udgangspunkt undervise på turismeafdelingen, men i særlige tilfælde kan der også være opgaver på skolens øvrige afdelinger.
Hvis du er en underviser, der trives i en hverdag, hvor vi løfter i flok, og hvor samarbejde og fællesskab er afgørende, så er det dig, vi søger.
Ansøgningsfristen er fredag d. 8. august 2025 kl. 13:00. Vi forbeholder os ret til at afholde samtaler løbende.
Ansættelse sker fra 15. august 2025 eller efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Aaju Simonsen på e-mail as@cak.gl eller telefon +299 647886.
Ansættelsessamtaler via Teams eller fysisk på Campus Kujalleq – og forventes afsluttet senest 13. august 2025.
Løn og ansættelsesforhold
Undervisningsdelen aflønnes efter Selvstyrets gældende regler jf. lønart 6042 Timelønnet undervisning sats B. Øvrige opgaver aflønnes efter nærmere aftale efter lønart 6044 lønsats D. Arbejdets omfang aftales efter behov med nærmeste leder.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig eller til-/fratrædelsesrejse til stillingen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.