To specialkonsulenter med stærk analytisk og skriftlig profil

FAKTA

Stillingstype: To specialkonsulenter med stærk analytisk og skriftlig profil

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 30. marts

Kontakt: Bruno Heilmann, tlf. +299 55 36 10 eller e-mail: brhi@sermersooq.gl

Forvaltning for Børn og Familie

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem politik, analyse og praksis – og være med til at omsætte strategiske ambitioner på børn- og familieområdet til konkret handling?

Staben i Forvaltning for Børn og Familie søger to specialkonsulenter med stærke analytiske kompetencer og særligt fokus på skriftlighed, projektarbejde og udviklingsopgaver. Tiltrædelse sker efter aftale.

Som specialkonsulent får du en central rolle i at kvalificere beslutningsgrundlag, drive udviklingsprojekter og sikre høj kvalitet i forvaltningens skriftlige produkter. Du skal trives i et politisk styret miljø, hvor tempoet kan være højt, og hvor opgaverne spænder fra strategisk analyse til konkret procesunderstøttelse.

Stillingerne bidrager til realiseringen af Børne- og Familiepolitikken og har særligt fokus på tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og kvalitet i støtteforanstaltningerne.

Om stillingerne

Du bliver en del af staben og får ansvar for opgaver, der understøtter forvaltningens udvikling, styring og vidensgrundlag. De to stillinger vil samlet set dække nedenstående opgaver, og der vil være mulighed for at tilpasse opgaveporteføljen efter kompetencer og erfaring.

Dine primære opgaver vil være:

∙Udarbejdelse af analyser, notater og beslutningsoplæg til direktion og politisk niveau

∙Sagsfremstillinger, høringssvar og statusrapporter med høj sproglig kvalitet

∙Dataunderstøttede analyser og arbejde med nøgletal, herunder økonomiske analyser

∙Udarbejdelse af budgetoplæg, budgetlægning og løbende budgetopfølgning

∙Økonomistyring og bidrag til prognoser samt analyser af forbrug og afvigelser

∙Planlægning og projektledelse af udviklingsinitiativer – særligt på støtteforanstaltningsområdet

∙Opfølgning på politiske beslutninger og implementering af indsatser

∙Udarbejdelse af interne procedurer, koncepter og kvalitetssikringsmateriale

∙Procesdesign og facilitering af seminarer, temadage og workshops

∙Koordinering af tværfaglige og tværsektorielle samarbejder

∙Ad-Hoc opgaver

∙Sekretariatsbetjening af ledelsesfora og udvalg

Stillingerne indebærer et betydeligt ansvar for at sikre klar, præcis og strategisk skriftlig formidling – både internt og eksternt – samt at bidrage aktivt til en solid og gennemsigtig økonomistyring.

Din profil

Vi søger to specialkonsulenter, der kan kombinere analytisk skarphed med stærk skriftlig formidling, solid projektforståelse og sikker økonomisk indsigt. I kan have forskellige faglige profiler, men tilsammen skal I styrke stabens samlede kompetencer.

Vi forestiller os, at du:

∙Har en relevant samfundsvidenskabelig eller administrativ kandidatuddannelse

∙Har erfaring fra en politisk styret organisation – gerne på socialområdet

∙Har indgående forståelse for børn- og familieområdet (en fordel, men ikke et krav)

∙Er særdeles stærk skriftligt og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg

∙Arbejder metodisk og analytisk med data, økonomi og dokumentation

∙Har erfaring med økonomistyring, budgetlægning og budgetopfølgning

∙Kan udarbejde økonomiske analyser og formidle økonomiske problemstillinger klart og beslutningsorienteret

∙Har erfaring med projektledelse eller processtyring

∙Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for fremdrift

∙Har gode samarbejdsevner og kan navigere sikkert i en organisation med mange interessenter

Vi tilbyder

∙To centrale og udviklingsorienterede stillinger med stor indflydelse

∙Et fagligt ambitiøst miljø med engagerede kolleger

∙Indblik i det politiske og administrative maskinrum

∙Mulighed for at præge udviklingen på børn- og familieområdet

∙Gode muligheder for faglig udvikling inden for analyse, projektledelse og strategisk understøttelse

Du bliver en del af en mindre stab, hvor samarbejde, faglig sparring og kvalitet er i fokus.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til: Stabschef Bruno Heilmann, tlf. +299 55 36 10 eller e-mail: brhi@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 262-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 30. marts 2026

Powered by Labrador CMS