FAKTA
Stillingstype: Uddannelseschef
Virksomhed: Greenland Business School - Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
Kontakt: Kista Isaksen på e-mail kisi@gbs.gl eller telefonisk på nr. (+299) 342580
Spændende chefstilling for uddannelse
Brænder du for ledelse? Kan du motivere og skabe engagement blandt dygtige faglige medarbejdere? Så er det dig, vi søger.
Greenland Business School, Niuernermik Ilinniarfik, (GBS), er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, der udbyder en række erhvervsrettede og praktikbaserede uddannelser og videregående uddannelser i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige instanser. Greenland Business School er inde i en udviklingsfase med fokus på nye tilbud, som skal styrke vores ambition om at tiltrække og fastholde studerende samt at matche erhvervslivets behov for kompetent arbejdskraft.
Dine opgaver
Som uddannelseschef skal du være bevidst om din egen kunnen og samtidigt kunne bevæge dig fleksibelt mellem ledelse og uddannelsesadministration. Du skal udvise sikkerhed og være beslutsom i din ledelsesstil, men samtidig være lydhør og åben i relationen med andre ledere, medarbejdere og elever. Som uddannelseschef evner du at motivere og skabe engagement, og du kan kommunikere og tydeliggøre baggrunden for beslutninger over for medarbejdere og elever. Du skal være selvledende og samtidigt bevist om de langsigtede mål som ligger for uddannelsesområderne. Forventningsafstemning og kommunikation er vigtige nøgleord hos os.
Ansvarsområder er blandt andet:
- Ledelses- og personalemæssige ansvar for uddannelsesafdelingen og underviserstaben
- Overordnet koordinering og styring af opgaveløsningen for uddannelsesområderne inkl. praktik, vejledning og uddannelseskoordination
- Udvikling af skolens pædagogiske og faglige vision
- Evaluering af uddannelser og undervisning, herunder trivselsundersøgelser
- Koordinering af udvikling af nye og revision af eksisterende uddannelser i tæt samarbejde med erhvervslivet
- Optimere og kvalitetssikre arbejdsgange og funktioner i hele uddannelseskoordinations-afdeling
Til stillingen som uddannelseschef ønsker vi en dedikeret leder, som har stor erfaring med uddannelsesledelse og undervisning, som har et indgående kendskab til studieadministrative opgaver, som har erfaring med forandringsledelse, som er tydelig i sin kommunikation og har gode samarbejdsevner. Du kommer til at stå i spidsen for et team af dedikerede uddannelsesledere, undervisere og administrative medarbejdere, og det er vigtigt at du har en faglig forståelse ift. at kvalitetssikre vores uddannelsestilbud.
Vi ønsker…
- Du har en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse inden for økonomi, offentlig ledelse, jura eller lignende.
- Du har ledelsesmæssig erfaring fra en uddannelsesinstitution eller en anden offentlig virksomhed.
- Du har erfaring med studieadministrative procedurer og planlægning af undervisning
- Du kan kvalitetssikre og videreudvikle undervisningstilbud og sikre pædagogisk innovation i samarbejde med undervisere, både interne og eksterne
- Du har erfaring med udvikling og optimering af relevante IT-systemer, der understøtter undervisning, studieadministration og eksamination
- Du har erfaring med det uddannelsespolitiske felt
- Du har erfaring med partnerskaber mellem virksomheder og uddannelse/forskning
- Du har visioner for hvordan Greenland Business School kan udvikle sig til at være en markant og faglig uddannelsesinstitution med attraktive uddannelsestilbud
- Du har erfaring med ledelse af ledere
- Du er en person, som kan lide udfordringer og som evner at arbejde selvledende.
- Du medvirker til at skabe en tillidsbaseret kultur med fokus på åbenhed og trivsel
- Gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk bliver vægtet højt
Vi tilbyder
Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst, og med muligheden for selv at præge indholdet i stillingen. Du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling samt spændende udfordringer og muligheden for at blive en del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.
Stillingen ønskes besat senest 1. november 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som uddannelseschef på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt forstander Kista Isaksen på e-mail kisi@gbs.gl eller telefonisk på nr. (+299) 342580
Læs mere om Greenland Business School påwww.gbs.gl
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 22. oktober 2025.
Bemærk at vi behandler ansøgninger løbende.
Ansøgningen
Bilagt ansøgning skal være CV, uddannelsesdokumenter samt andre relevante bilag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til 36. Lønnen med faste løndele og eget bidraget til pension i LR 36 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 57.102 og årligt Kr. 685.224
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning