FAKTA
Stillingstype: Udvalgssekretær/AC-fuldmægtig
Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq
Ansøgningsfrist: 11. maj
Kontakt: Maritha Eugenius, tlf. +299 36 70 14 eller e-mail: maeu@sermersooq.gl
Engageret og dygtig udvalgssekretær/AC-fuldmægtig til politisk betjening i Ledelsessekretariatet
Vil du have en servicerende og koordinerende rolle og samtidig få et unikt indblik i den politiske proces i landets største kommune?
Som udvalgssekretær i Ledelsessekretariatet vil du få en afvekslende og fagligt udfordrende dagligdag med en bred vifte af koordinerende og understøttende opgaver for det politiske niveau i kommunen. Der er sjældent to dage der er ens i Ledelsessekretariatet.
Ledelsessekretariatet i Nuuk
I Ledelsessekretariatet får du 15 dygtige og engagerede kolleger, der deler et godt fagligt fællesskab.
I Ledelsessekretariatet betjener vi de folkevalgte i kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelserne og lokaludvalgene. Vi har også ansvaret for betjeningen af kommunens øverste ledelse og arbejder desuden med en række forskellige udviklingsopgaver, projekter og samarbejder på tværs af kommunen samt nationalt og internationalt.
Vi er en afdeling, der dækker mange forskellige arbejdsområder. Derfor hjælper vi hinanden på kryds og tværs; fra sparring og større beslutningsoplæg til servering af friskbrygget kaffe ved direktionsmøderne.
Du understøtter det politiske niveau
Som udvalgssekretær i Ledelsessekretariatet vil du indgå i et lille team, som betjener de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen. Du får en koordinerende rolle, hvor du har ansvaret for at samle og sikre formalia i dagsordener til politisk behandling, og du vil løbende være i kontakt med sagsbehandlere, chefer og direktører for at sikre den bedste service til det politiske niveau i kommunen. Du vil også planlægge og koordinere politiske møder, rejser og temadage for politikerne.
Alt efter dine kvalifikationer og interesseområde, får du ansvaret for ovenstående, på et eller flere af de områder der hører under kommunalbestyrelsen.
Derudover skal du:
∙Bidrage til at udvikle rammerne for den politiske betjening
∙Undervise andre afdelinger i politisk sagsbehandling
∙Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling
∙Udføre ad hoc-opgaver, både på et højt fagligt niveau, og lavpraktiske opgaver
I løbet af året vil der også være rejseaktivitet, både i Grønland og i andre lande.
Der er mange indgange til stillingen, og du kan være nyuddannet såvel som erfaren. Det vigtigste er, at du har en relevant uddannelse og har lyst til at arbejde i en ansvarlig koordinerende rolle, og at du er god til at arbejde struktureret med opgaverne. Hvis du taler grønlandsk, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Derudover forestiller vi os, at du:
∙Er samarbejdsorienteret og fleksibel
∙Kan bevare overblikket i travle perioder og er dygtig til at prioritere opgaverne
∙Er serviceminded og imødekommende.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Maritha Eugenius, tlf. +299 36 70 14 eller e-mail: maeu@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 410-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 11. maj 2026