Socialpædagogisk Seminarium (SPS), Perorsaanermik Ilinniarfik, gennemfører til sommer en markant ændring af socialhjælperuddannelsen.

Underviser og tovholder for to rådgivningsuddannelser

Har du mod på nye udfordringer og vil du være med til at gøre en forskel for den enkelte studerende og samfundet, så har vi en stilling til dig som underviser og tovholder ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

FAKTA

Stillingstype: Underviser

Virksomhed:PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

Ansøgningsfrist:9. marts 2026 12:00

Kontakt

Kirsten Jensen

Tlf: +299 38 35 50

 

Seminariet har i alt ca. 300 studerende fordelt på otte forskellige uddannelser, herunder tre efteruddannelser.

Vi har i alt ca. 50 ansatte, hvoraf omkring 20 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

- at uddanne og efteruddanne kvalificeret pædagogisk personale til hele Grønland

- at inspirere til fagligt og uddannelsesmæssigt udvikling i den socialpædagogiske sektor

- at medvirke til at øge det samlede uddannelsesniveau i samfundet

Vi søger en undervise-/tovholder til det socialfaglige og socialretlige fagområde, som også skal være tovholder for de to modulopbyggede efteruddannelsesforløb:

- Erhvervsuddannelsen til Rådgivningsassistent (RA)

- Akademiuddannelse til Rådgiver i Socialt Arbejde (RSA)

Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret medarbejder, som brænder for det socialfaglige område og har lyst til at bidrage til at skabe gode rammer og muligheder for de studerende i tæt samarbejde med kolleger.

Du møder dine omgivelser og arbejdsopgaver med en positiv og engageret tilgang.

Du tilknyttes PI/SPS’ hovedafdeling.

Stillingen kan varetages med hjemmearbejde fra andre steder i Grønland, hvis ansøger ikke har mulighed for at flytte til Ilulissat.

Hvis du vælger at flytte til Ilulissat, vil der være bolig til rådighed.

Du skal kunne varetage koordineringen af rammerne for de to uddannelser og samtidig have undervisningsopgaver, når dette er muligt.

Du skal forvente, at der vil være rejseaktiviteter. Der kan blive tale om undervisningsopgaver i hele Grønland.

Du bliver en del af et dygtigt arbejds- og underviserteam ved PI/SPS med mulighed for at samarbejde omkring det tværprofessionelle arbejde. Desuden får du som tovholder mulighed for at præge og videreudvikle undervisningsforløb i tråd med Seminariets vision om at bidrage til at gøre en forskel på det sociale og pædagogiske område i hele Grønland.

Stillingen er placeret i vores Kursusafdeling.

Følgende faglige og personlige kompetencer vægtes:

- Du er uddannet socialrådgiver og har gerne suppleret din uddannelse med en relevant master- eller kandidatuddannelse inden for det sociale område.

- du har erhvervserfaring med enten rådgivningsarbejde eller socialt arbejde indenfor det sociale område

- du har undervisningserfaring og motiveres af at undervise voksne

- du skal kunne arbejde selvstændigt i en i perioder travl hverdag og bevare et administrativt overblik

- du kan arbejde strategisk og langsigtet

- du skal kunne skabe netværk med andre omkring undervisningsopgaven både internt og eksternt

- du har kendskab til det grønlandske samfund

- du er åben over for andre kulturelle tilgange

- du kan tage ansvar for egen undervisning samt sammenhæng og progression på hele uddannelsen

- du ser styrker ved at samarbejde, herunder tværfagligt samarbejde

- du har en anerkendende tilgang, er tillidsfuld og ansvarsbevidst.

- vi ser helst, at du er grønlandsksproget – da en stor del af undervisningen vil foregå på grønlandsk

Stillingen ønskes besat:

01.04.2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist:

9. marts 2026 kl. 12:00 (vestgrønlandsk tid)

Ansættelsessamtaler vil blive umiddelbart efter

Kontaktperson ved yderligere oplysninger:

Teamleder

Kirsten Jensen

Tlf: +299 38 35 50

Eller sendt en e-mail: allaffik@pi.sps.gl

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS