Undervisere til gymnasiet i Qaqortoq, Sydgrønland

FAKTA

Stillingstype: Undervisere til gymnasiet i Qaqortoq, Sydgrønland

Virksomhed: Campus Kujalleq

Ansøgningsfrist: 3. juli 2026 12:00

Kontakt: Heidi Rosing på e-mailhr@cak.gl (mailto:hr@cak.gl) eller via telefon +299 54 89 64.

Gymnasiet i Sydgrønland i Qaqortoq søger undervisere i følgende fag: Grønlandsk som modersmål, Afsætning, IT, Erhvervsjura, Virksomhedsøkonomi, Erhvervscase og Innovation.

Gymnasiet i Qaqortoq er en del af Campus Kujalleq, hvor vi både har en EUD og gymnasieafdeling. Du vil som udgangspunkt alene undervise på GUX Qaqortoq.

Tiltrædelse vil være med virkning fra 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.

Der er som udgangspunkt tale om en fastansættelse. I visse tilfælde kan en tidsbegrænset ansættelse dog også komme på tale, med mulighed for forlængelse

På GUX har vi gode fysiske rammer. Hvis du er en underviser, der trives godt på et gymnasium, hvor underviserne og øvrigt personale er meget afhængige af at løfte i flok for at få hverdagen til at virke bedst muligt, er det dig, vi søger.

Du kan læse mere om Campus Kujalleq på www.cak.gl og på www.iserasuaat.gl.

Hovedparten af GUX eleverne på Campus Kujalleq bor på kollegier. Du kan forvente en tæt relation med eleverne, og der vil undertiden være behov for, at du påtager dig andre mindre opgaver ved siden af undervisningen.

Du er interessant for os, hvis du:

  • Har en uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende niveau.

  • Har en anerkendende tilgang til eleverne.

  • Foretrækker mindre arbejdsfælleskaber, hvor vi er meget afhængige af, at alle løfter i flok.

  • Ønsker at være med til at videreføre et grønlandsk gymnasium i meget smukke omgivelser.

Vi er interessante for dig, hvis du:

  • Foretrækker en stor grad af personlig frihed under ansvar i dit arbejde.

  • Ønsker at prøve noget nyt, men holde fast i livet som gymnasielærer.

  • Ønsker at arbejde sammen med hjælpsomme kollegaer.

  • Ønsker at bo et naturskønt sted med mulighed for fjeldture, sejllads, jagt og fiskeri.

Har du pædagogikum er det fint, ellers har du mulighed for at tage pædagogikum hos os.

Har du mod på at leve i en anderledes kultur i en smuk by med tæt forbindelse med lokalbefolkningen og masser af søde elever? Så er du måske den rette for os.

Normalt bliver du indkvarteret i en vakantbolig ved din tiltrædelse. Længden på vakantopholdet er ikke noget GUX Qaqortoq har indflydelse på.

Ansøgningsfrist vil være 3. juli 2026, kl. 12.00 grønlandsk tid, dvs. kl. 15.00 i Danmark. Vi forbeholder os ret til løbende at behandle ansøgninger.

Er der mere du vil vide, er du velkommen til at kontakte rektor Heidi Rosing på e-mailhr@cak.gl (mailto:hr@cak.gl) eller via telefon +299 54 89 64.
PS.: Bor du i Danmark, vær opmærksom på tidsforskel.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS