Kontakt:Mette B. Berthelsen, telefon (+299) 86 73 02, e-mail: mbbe@qeqqata.gl
En meget spændende stilling som UNESCO-site manager i Qeqqata Kommunia – Grønlands bæredygtige kommune - er ledig.
Inuit-jagt-kulturlandskabet Aasivissuit–Nipisat blev optaget på UNESCO verdensarvslisten i sommeren 2018. UNESCO-site manageren leder processen med at bevare og formidle verdensarven i tæt samarbejde med alle interessenter.
Arbejds- og ansvarsopgaver
Formidle verdensarvsområdet til lokalbefolkningen og omverdenen
Implementere den godkendte forvaltningsplan for verdensarvsområdet
Fundraising og gennemførelse af fondsstøttede formidlingsprojekter
Ledelse af park ranger og projektmedarbejder
Sekretær for styregruppen
Holde opsyn med kultur- og naturværdierne i områder
Være på forkant med udviklingen i området
Vejlede og informere brugere/besøgende
Håndtere officielle besøg i verdensarvsområdet
Høringssvar til offentlige myndigheder
Projektstyring
Økonomistyring
Diverse ad hoc-opgaver
Kvalifikationer:
Du har en relevant kompetencegivende uddannelse inden for området
Du har erfaring med projektledelse
Du har kendskab til grønlandske kultur- og naturforhold
Du er god til at kommunikere, mundtligt og skriftligt
Du er flersproget, særligt grønlandsk og engelsk
Løn- og ansættelsesvilkår:Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og de relevante forhandlingsberettigede organisationer.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til stabschef i Sisimiut Mette B. Berthelsen, telefon (+299) 86 73 02, e-mail: mbbe@qeqqata.gl eller projektchef/ styregruppeformand Laust Løgstrup på tlf. (+299) 86 73 10, mobil (+299) 52 59 52, e-mail: laul@qeqqata.gl
Ansøgning:
Ansøgning med relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgning skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, CV mv.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Om verdensarvsområdet Aasivissuit NipisatAasivissuit – Nipisat – Inuit Jagtområde mellem Indlandsis og Hav, ligger centralt i det største isfri område i Grønland, hvor inuit har bosat sig gennem årtusinder. Området rummer de mest komplette og bedst bevarede fortidsminder fra 2500 f.Kr., som vidner om bæredygtig ressourceudnyttelse, baseret på sæsonmæssige vandringer mellem kysten og indlandet.
Aasivissuit – Nipisat har veldokumenterede bosættelsesspor fra Paleo-Inuit på øen Nipisat og hundredvis af synlige ruiner fra Thule-kulturen (c. AD 1250 – 1700) og den historiske tid (c. bopladser AD 1700 – 1900).
Aasivissuit – Nipisat har netop opnået 16,5 mio.kr. i fondsstøtte til gennemførelse af anden fase af et formidlingsprojekt i 2026-2028. Første fase blev gennemført i 2021-2025.
Sitemanageren har det daglige ansvar for områdets drift, vedligeholdelse, markedsføring og formidling samt udvikling og afrapportering. Sitemanageren fungerer desuden som sekretær for styregruppen for verdensarven, der har ansvaret for at sikre, at beskyttelsen og forvaltningen af området sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, forskrifter og forvaltningsplanen.