Vil du stå i spidsen for spændende byggeprojekter i Grønland? Permagreen søger en erfaren og engageret afdelingschef til vores afdeling i Nuuk

FAKTA

Stillingstype: Afdelingschef 

Virksomhed: Permagreen

Kontakt: Vivian Mørch Simonsen på +299 244 499 / +45 5431 8811

Brænder du for ledelse, projektstyring, kvalitet og kommunikation – og har du en byggeteknisk baggrund? Så kan du være den helt rette til at lede vores stærke team i Grønlands største entreprenørvirksomhed.

Om stillingen

Som afdelingschef får du det overordnede ansvar for vores egenproduktion i Nuuk. Du bliver leder for 14 medarbejdere, herunder mellemledere og vores dygtige lager- og værkstedsteam.

Vores egenproduktion omfatter:

  • Jord- og betonarbejde
  • Tømrer- og malerarbejde Afdelingen har en årlig omsætning på ca. 250 mio. kr.

Dine primære opgaver:

  • Sikre fremdrift i produktionen inden for aftalte tids- og økonomiske rammer
  • Overordnet planlægning af ressourcer
  • Løbende opfølgning på projektøkonomi og bemanding
  • Kvalitetssikring og dokumentation i samarbejde med KS- og sikkerhedsansvarlige 

Du får reference til den administrerende direktør og bliver en del af ledelsen, hvor samarbejde, tillid og ejerskab er nøgleord.

Om Permagreen Grønland A/S: 

Vi udfører byggeri i total- og hovedentreprise i flere byer i Grønland med egenproduktion af jord-, beton-, maler-, murer og tømrerarbejde. Vi udfører projekter af størrelsesorden 25-300 mio. kr. og er en virksomhed i vækst.

I Nuuk er vi omkring 160 medarbejdere fordelt på timelønnede og funktionærer. Med vores beliggenhed i Nuuk, hvor hovedparten af de større byggerier i Grønland udføres, har afdelingen opnået en betydelig erfaring med total- og hovedentrepriser.

Hvem er du?

Du har en teknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller ingeniør – gerne med en faglig baggrund som tømrer – og du har solid erfaring med ledelse i byggebranchen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 8-10 års ledelseserfaring fra større byggeprojekter
  • Har erfaring som projektchef eller projektleder på opgaver i 100+ mio. kr. klassen
  • Er en tydelig og empatisk leder, som forstår værdien af et stærkt team
  • Er robust, ansvarsfuld og god til at holde overblikket i en kompleks hverdag
  • Er handlekraftig og tør tage beslutninger, når det kræves

Vi tilbyder

  • En spændende og central lederrolle i en virksomhed i udvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
  • Arbejdsbil, hjælp til bolig og bohaveflytning
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Din daglige arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Nuuk, sammen med direktion, økonomi, HR og byggeledelse.

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning mærket ”Afdelingschef til Nuuk” inkl. referencer til vsi@permagreen.gl

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Vivian Mørch Simonsen på +299 244 499 / +45 5431 8811

Der er 3 timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland (Nuuk). Det betyder fx, at når klokken er 9:00 i Danmark, er den 6:00 i Nuuk. Det er godt at være opmærksom på i forbindelse med at du kontakter os.

Om Permagreen Grønland A/S

Permagreen er Grønlands største lokale entreprenørvirksomhed med 70 års erfaring. Vi udfører byggeri i total- og hovedentreprise i hele Grønland og har egenproduktion inden for jord, beton, tømrer, maler og murer.

Vi omsætter for omkring 400 mio. kr. årligt og beskæftiger ca. 350 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Nuuk og afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Qaqortoq og Narsaq.

Læs mere på www.permagreen.gl.

Powered by Labrador CMS