FAKTA
Stillingstype: Afdelingsleder
Virksomhed: Orpigaq
Ansøgningsfrist: Løbende
Kontakt:
Pavia Jakobsen
📧 pj@orpigaq.gl
📞 +299 54 75 04
Fonden Orpigaq åbner en ny afdeling for unge i Ilulissat og vi søger både medarbejdere og en afdelingsleder.
Hvad er vores opgave?
Vores nye afdeling skal hjælpe unge mellem 17 og 23 år til et selvstændigt voksenliv. Vi støtter de unge i at klare hverdagen selv – for eksempel med madlavning, indkøb, rengøring og økonomi. Vi hjælper dem også med at passe skole, praktik eller job, møde til tiden og holde aftaler. Målet er, at de unge får redskaber til at tage ansvar og skabe en god fremtid for sig selv.
Vi søger medarbejdere
Som medarbejder bliver du en vigtig del af de unges hverdag. De har brug for voksne, der kan hjælpe, støtte og være til stede.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
• Hjælpe de unge med struktur og faste rutiner i hverdagen.
• Støtte i praktiske ting som madlavning, indkøb, rengøring og økonomi.
• Være en nærværende voksen, som de unge kan stole på og spejle sig i.
• Vise i praksis, hvordan man tager ansvar, holder aftaler og behandler andre med respekt.
• Støtte de unge i at komme i skole, praktik eller job – og hjælpe, når de mister modet.
• Være til rådighed, når de unge oplever problemer eller bare har brug for én at tale med.
Hvem søger vi?
• Først og fremmest uddannede pædagoger eller andre med relevant faglig baggrund.
• Har du ikke en uddannelse, men erfaring eller kendskab til arbejdet med unge, er du også meget velkommen til at søge.
• Du skal være tålmodig, stabil og kunne skabe ro og overblik.
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med unge, der kan have det svært.
Arbejdstid
Stillingen indebærer døgnvagter, hvor du overnatter i en medarbejderlejlighed tæt på de unge. Du skal derfor være indstillet på en varieret døgnrytme og trives med at være tæt på de unge i deres hverdag.
Vi søger en afdelingsleder
Som afdelingsleder får du ansvaret for både de unge og medarbejderne. Du bliver nøglepersonen, der sikrer, at hverdagen fungerer, og at både de unge og medarbejderne trives.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
• Lave arbejdsplaner.
• Følge op på de unges udvikling og sætte mål sammen med medarbejderne.
• Støtte og vejlede medarbejderne i deres daglige arbejde.
• Have ansvar for dokumentation, økonomi og drift.
• Skabe et godt arbejdsmiljø med samarbejde og åben dialog.
• Være tilgængelig og klar til at træde til, når der opstår behov.
• Indgå i det daglige arbejde sammen med medarbejderne, så du er tæt på både de unge og hverdagen i afdelingen.
Hvem søger vi?
• En leder med pædagogisk uddannelse og erfaring fra arbejdet med unge.
• Gerne med erfaring i personaleledelse eller lyst til at påtage sig ledelsesansvaret.
• Du skal kunne arbejde struktureret, bevare overblikket i pressede situationer og tage beslutninger med ro og tydelighed.
• Vi ser gerne at du taler både grønlandsk og dansk.
Hvem er vi?
Orpigaq har mange års erfaring med at støtte udsatte unge i Grønland. Med vores nye afdeling i Ilulissat ønsker vi at skabe en tryg ramme, hvor de unge kan udvikle sig, tage ansvar og blive klar til et selvstændigt voksenliv.
Vil du være med?
Send din ansøgning eller få mere at vide hos:
Pavia Jakobsen
📧 pj@orpigaq.gl
📞 +299 54 75 04
Læs mere på www.orpigaq.gl.
Vi indkalder og afholder løbende samtaler for at få ansat de relevante medarbejdere hurtigst muligt.