FAKTA
Stillingstype: Kollegaer
Virksomhed: Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling.
Ansøgningsfrist: 21. november 2025
Kontakt: Marte Lona 346568
Vil du være med til at forme fremtidens grønlandske erhvervsliv? Brænder du for erhvervsudvikling, udvikling af nye eksportområder eller juridisk rådgivning i et politisk miljø? Har du lyst til at arbejde med både strategisk udvikling og myndighedsarbejde inden for erhverv- og handelsområdet – og bidrage til at skabe stærke rammer for vækst og innovation? Så er du måske én af de 2-3 nye medarbejdere, vi søger til Erhverv- og Handelsafdelingen.
Hvem vi ønsker du er og kan
I Erhverv- og Handelsafdelingen arbejder vi tæt sammen i teams, men hver medarbejder har samtidig et stort ansvar for egne sagsområder. Vi lægger vægt på både samarbejde og selvstændighed – og søger kollegaer, der trives i dialogen med kolleger og eksterne aktører, men som også har evnen og lysten til at drive opgaver fremad på egen hånd.
Vi leder efter engagerede og nysgerrige profiler, der kan bidrage til vores arbejde med erhvervsfremme, eksport af is og vand samt juridisk rådgivning. Du er proaktiv og parat til hurtigt at få et stort ansvar, og du formår at følge projekter fra idé til implementering. Du er fleksibel, kan håndtere mange opgaver samtidigt og har ambitioner om at udvikle både dig selv, kontoret og afdelingen som helhed.
Her er de af de roller, vi skal besætte:
- Erhvervsudvikler med blik for samarbejde og lokal forankring:
Du har interesse for erhvervsudvikling i bred forstand og motiveres af at skabe værdi lokalt. Du trives i samarbejder på tværs af aktører, fra erhvervslivet og kommunerne til Nalik Ventures og andre interessenter, og ser muligheder i at være med til at udvikle nye initiativer, der styrker iværksætteri og erhvervsfremme i hele Grønland.
- Eksportprofil med pionerånd og forretningsforståelse:
Du ser muligheder, hvor andre ser is. Du har mod på at arbejde med en ny erhvervssektor, eksport af is og vand, og bidrage til at realisere det potentiale, der ligger i indlandsisen. Du har måske erfaring med økonomi, infrastruktur, naturressourcer eller internationale markeder, og du har lyst til at være med til at udvikle og positionere Grønland som aktør på eksportmarkedet.
- Juridisk rådgiver med politisk tæft og strategisk blik:
Du har en juridisk baggrund og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem jura, politik og erhvervsudvikling. Du skal kunne håndtere lovgivning, høringer, kontrakter og politisk betjening, og samtidig bidrage til udviklingen af strategier og lovgivning, der understøtter både det grønlandske erhvervsliv og internationale handelsrelationer. Du formidler komplekse juridiske problemstillinger klart og præcist, og du motiveres af at arbejde med både nationale og internationale samarbejder, hvor juraen spiller en central rolle.
Vi ser gerne, at du har nogle af følgende kvalifikationer
- En relevant videregående uddannelse – gerne på kandidatniveau, men vi opfordrer også personer med anden faglig baggrund til at søge
- Erfaring fra en politisk styret organisation og/eller det private erhvervsliv
- God forståelse for erhvervs- og handelspolitik
- Viden om erhvervsøkonomi og/eller samfundsøkonomi er en fordel
- Kendskab til grønlandske samfundsforhold og erhvervsliv
- Erfaring med offentlig sagsbehandling og myndighedsarbejde
- Det er en fordel, hvis du taler grønlandsk, dansk og engelsk – men det er ikke et krav.
Hvem vi er og hvad vi laver
Erhverv- og Handelsafdelingen er en del af Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling. Vi er et tværfagligt team normeret til 15 medarbejdere med forskellige baggrunde, fra jura og økonomi til international handel og projektledelse, og vi deler en fælles ambition om at styrke Grønlands erhvervsliv.
Hos os får du mulighed for at arbejde med både strategisk udvikling og konkret sagsbehandling. Vi arbejder med alt fra erhvervs- og handelspolitik, turisme og eksportfremme til genetiske ressourcer og international handel og samarbejder. Vores opgaver spænder bredt, og du vil få berøring med både lokale aktører og internationale partnere.
Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi sparrer på tværs og løfter i flok, men hvor der også er plads til selvstændighed og initiativ. Hverdagen er varieret, og du vil få mulighed for at arbejde med:
- Udvikling og implementering af erhvervs- og handelsstrategier
- Sagsbehandling, politisk betjening, herunder udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut, høringssvar og §37-besvarelser
- Arbejde med tværgående projekter og samarbejder med bl.a. erhvervslivet, kommunerne, andre departementer, selvstyreejede selskaber og internationale myndigheder og organisationer
- Opgaver tilknyttet dit eget sagsområde, afhængigt af din profil og rolle
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater og vi prioriterer både faglighed, samarbejde og trivsel højt.
Om ansættelsen
Stillingerne ønskes besat den 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.
Indplacering vil ske på baggrund af en vurdering af kompetencer og erfaring, og vil kunne være som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Erhvervs- og Handelsafdelingen, Marte Lona på mail: mlon@nanoq.gl eller telefon +299 346568.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning