Vil du vise Grønland frem til verden?

FAKTA

Stillingstype: Vil du vise Grønland frem til verden?

Virksomhed: Taavani ApS

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Kontakt: Helle Pedersen på helle@taavani.gl

Er du typen der altid er et skridt foran? Den der har sørget for de ekstra snacks til rensdyrjagten, det tørre par sokker til vandreturen og er den familie og venner ringer til, når der lige skal styr på de sidste detaljer til kaffemikken, weekenden eller sommerens bådtur? Så håber vi du vil læse mere.

I Taavani hjælper vi hver dag vores forskellige kunder med deres rejseaktiviteter. Vi sørger for at de ikke skal bekymre sig om det praktiske i forbindelse med deres rejser, men kan bruge tiden på at forberede sig til arbejdsdagen eller glæde sig til deres livs eventyr, når de lander i Grønland.

Derfor kræver det også vi hele tiden tænker et eller to skridt foran og altid er klar, når vejret måtte give udfordringer og rejsen skal ændres i sidste øjeblik. Eller at vi kender de bedste steder af vores smukke land, som enhver der besøger os simpelthen bare ikke må rejse hjem uden at have set.

Hvad forventer I at jeg kan? 

Vi har brug for dig, som besidder et godt overblik, er struktureret i din måde at arbejde på og altid er løsningsorienteret, når der pludselig opstår udfordringer. Derudover elsker du at være den der har sørget for det lidt ekstra, som sikre at vores kunder oplever en god service og ved vi holder styr på deres rejse hele vejen.

Du behøver ikke have erfaring fra rejsebranchen, men det er en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med Amadeus eller andre globale distributionssystemer.

· Serviceminded

· Struktureret

· Løsningsorienteret

· Gode sprogkundskaber på grønlandsk, engelsk, dansk og eventuelt et 4. sprog

· Pålidelig og ansvarsfuld

· Tidligere erfaring fra rejsebranchen er et plus, men bestemt ikke et krav

Hvad kan I tilbyde mig? 

I Taavani vil vi gerne gøre en stor indsats for at skabe rammerne om en god arbejdsplads. Vi er fleksible i forhold til arbejdssted og med kunder i flere tidszoner er der til dels mulighed for ikke nødvendigvis at arbejde fra 08:00 til 16:00. Vi ser gerne du vil sidde med dine kollegaer på kontoret i Nuuk, men bor du et andet sted i Grønland eller verden, så er det bestemt ikke et problem. Det ser vi kun positivt på.

Vi tilbyder:

· 6 ugers betalt ferie

· Mulighed for uddannelse og kurser

· Mulighed for hjemmearbejde

· Gode kollegaer

· Fleksibel arbejdstid

· Feriefrirejse for husstanden

· Løn efter kvalifikationer og kompetencer

Vi leder indtil vi finder den helt rigtige kandidat, som også synes, at vi er sjove og kompetente at arbejde sammen med. Send din ansøgning til vores direktør Helle Pedersen på helle@taavani.gl

Vi afholder løbende samtaler med alle relevante kandidater og foretager ansættelse, når vi har fundet den eller de bedst kandidater.

Om Taavani ApS

Taavani ApS er et grønlandsk etableret Erhvervsrejsebureau og Destination Management Company. Vores kontor er i øjeblikket hos et kontorfællesskab i Nuuk med en masse andre inspirerende mennesker.

Vi servicerer grønlandske virksomheder med alt fra rejseplanlægning til udstedelse af deres rejser samt opfølgning og hjælp ved forsinkelser og aflysninger.

Derudover hjælper vi internationale rejseagenter med at sælge Grønland som destination. Vi hjælper dem med at finde frem til de bedste muligheder for at rejse i Grønland. Hvor de bidrager til at flest penge bliver i Grønland til udvikling af turismen og samtidig sørger for at de er informeret om, hvad der venter deres kunder i Grønland, så vi sikrer, at de besøger os efter de regler og normer som gælder i Grønland.

Du kan læse mere om os her https://taavani.gl/

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Powered by Labrador CMS