BARSELSVIKAR SOM BEBOERKONSULENT – INI SISIMIUT

FAKTA

Stillingstype: BARSELSVIKAR SOM BEBOERKONSULENT – INI SISIMIUT

Virksomhed: INI

Ansøgningsfrist: 20. marts

Kontakt: Sara Lyberth pr. mail sly@ini.gl

Til vores Udlejningsafdeling i Hovedkontoret Sisimiut søger vi en dygtig vikar i en tidsbestemt periode, med evt. mulighed for fastansættelse.

I Udlejningsafdelingen er der 15 medarbejdere: 12 Beboerkonsulenter, 1 teamleder, 1 udlejningskonsulent som hører under Udlejningschefen. Vi arbejder med boligadministrationen af boliger, som ejes af Selvstyret og kommunerne.

Vores fokusområde er digitalisering, hvorfor det er vigtigt, at være omstillingsparat, da interne processer bliver løbende effektiviseret.

Vi regner med, at du har relevant administrativ baggrund, gerne med erfaring fra lignende stillinger. Du er en teamplayer og tager initiativ og engagerer dig i det, du fortager dig. Der kan køre mange sager samtidigt og du skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag.

Dine opgaver vil være:

· Tomgangsstyring

· Anvisninger

· Behandling af lejekontrakter

· Indflytninger

· Flytteafregninger

· Klagesagsbehandling

· Sagsfremstillinger

· Servicering af lejere

· Bearbejdning af data

· Ad hoc-opgaver

Professionel og engageret uanset opgavens karakter

Vi er på udkig efter en energisk beboerkonsulent, der drives af lysten til at yde god service, og har relevant erfaring inden for kundeservice.

· Du er god til at formidle og formulere dig såvel mundtligt som skriftligt på grønlandsk og dansk

· Du er forandringsparat og energisk

· Du sætter en ære i at yde god service internt som eksternt

· Du har økonomiforståelse og flair for tal

· Du kan sætte dig ind i lovgivning og udarbejde skrivelser

· Du er rutineret bruger af IT-værktøjer

· Du er god til at se løsninger, tage ansvar og samle trådene

Vi forventer også:

· At du kan arbejde med deadlines

· At du anser dig, som en del af en større organisation og derfor er samarbejdsvillig

· At du vægter professionalisme højt

Slut dig til os

Vi har igennem de sidste år, haft en støt stigende medarbejdertilfredshed, hvor arbejdsglæden generelt i selskabet er meget høj. Der er derudover stort fokus på samarbejdet på tværs af faggrænser, så derfor tilbyder vi et afvekslende og udfordrende job med mange samarbejdsflader og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi lægger meget stor vægt på et godt arbejdsklima og vi har en uformel og fri omgangstone.

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse sker på kontorfuldmægtigniveau i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og S.I.K. Der ikke anvises bolig til stillingen.

Tiltrædelse:

1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.

Interesseret i jobbet?

Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Udlejningschef Sara Lyberth pr. mail sly@ini.gl.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt et CV og andre relevante papirer inkl. straffeattest senest den 20. marts 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Powered by Labrador CMS