FAKTA
Stillingstype: Ledende Socialrådgiver
Virksomhed:Kommune Kujalleq
Ansøgningsfrist:10 marts 2026
Kontakt:Fagchef Pipaluk Thomasen pith@kujalleq.gl
Arbejdssted:
Handicapområdet, Qaqortoq
Stilling: Ledende
Socialrådgiver
Har du lyst til at gøre en forskel for
dine kollegaer og bidrage til at personer med handicap får den nødvendige
støtte og vejledning?
Drømmer du
om at skabe rammer og struktur i en forvaltning, hvor fællesskab, nærvær og
kulturforståelse går hånd i hånd med socialfagligt arbejde? Kom og bliv vores
ledende socialrådgiver! Vi arbejder hverdag for at sikre borgere med handicap
de bedst mulige livsvilkår.
Kommune
Kujalleq er i en helt særlig situation, hvor Inatsisartutlov om støtte til personer
med handicap er suspenderet. Det betyder, at vi er en forvaltning i forandring
og at Naalakkersuisut siden november 2024 har haft det overordnede ansvar for
forvaltningen. I din kommende hverdag, kan du mærke det ved at vi arbejder tæt
sammen med socialrådgivere og ledelse fra Socialstyrelsen. Som ledende
socialrådgiver vil du kunne få faglig sparring og opbakning til at du kan vokse
i rollen, og skabe bæredygtige rammer for dine kollegaer.
Dine nye
opgaver bliver blandt andet at:
· Have en vigtig
koordinerende og ledende rolle i hverdagen for sagsbehandlerne og
sagsbehandlingen.
· Skabe struktur og
systematik i arbejdet for sagsbehandlerne.
· Være med til at
sikre retning og faglighed i tæt samarbejde med sagsbehandlerne.
· Arbejde
forebyggende og opsøgende – både i lokalsamfundet og gennem tværsektorielt
samarbejde.
· Tage ejerskab over
sager og sagsbehandlingen for at sikre fremskridt i sagerne.
· Bidrage til
medarbejdertrivsel ved at tage ansvar for medarbejdertrivsel, udvikling og
administration.
Om
dig
Vi forestiller os at du er uddannet
socialrådgiver med hjertet på det rette sted. Du er god til at holde hovedet
koldt og skabe overblik. Du har gå-på-mod og kan lide at arbejde tæt sammen med
kollegaer både internt i forvaltningen og i samarbejde med kommunens andre
forvaltninger.
Det
er en fordel, hvis du:
· er uddannet socialrådgiver,
gerne med en relevant efteruddannelse.
· har erfaring med
ledelse eller mod på at prøve kræfter med det.
· Kan trives i en
hverdag med gode kollegaer og storslået natur lige udenfor døren.
· Kan lige at
samarbejde på tværs af myndighed.
· Er nysgerrig og god
til at finde løsninger.
Så søg jobbet hvis du kan se dig selv i:
· Et meningsfuldt
arbejde, hvor din indsats gør en stor forskel i både for kollegaer - og for
kommunens børn og unge
· Et stærkt fagligt
miljø med kolleger, der bakker hinanden op.
· En selvstændig
stilling, hvor du får ansvar og mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag.
· Gode muligheder for
personlig og faglig udvikling.
· En unik livsstil i
Sydgrønland, hvor fjelde, fjorde og nordlys bliver en del af din hverdag.
Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente
børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen
har indhentet en børneattest.
Børneattesten vil indgå i
kommunens vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen
Løn - og
ansættelsesvilkår, vil ske i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og
Atorfillit Kattuffiat for Socialrådgivere og sagsbehandlere ansat under
Selvstyret og de Grønlandske kommuner.
Der stilles
personalebolig til rådighed, hvortil der betales husleje m.m. efter gældende
regler.
Ligesom der ydes
fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning – og efter mindst 3 års ansættelse -
fratrædelse og bohaveflytning ifølge gældende regler.
Yderligere
oplysninger om stillingen kan indhentes hos Fagchef Pipaluk Thomasen pith@kujalleq.gl
eller Forvaltningschef
Tina Abildgaard tiab@kujalleq.gl
Ansøgning med
straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse,
bilag kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv. uploades med PDF-fil, skal være i hænde via
kommunens hjemmeside senest den 10. marts 2026
BEMÆRK: Vi modtager ikke
ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved
stillingsopslaget.
”Med fokus på
højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige
Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere
oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”