Bogholder til Nuup Bussii A/S

FAKTA

Stillingstype: Bogholder til Nuup Bussii A/S

Virksomhed: Nuup Bussii A/S

Ansøgningsfrist: 26. oktober

Kontakt: Niels Chemnitz Frederiksen på nuunu@bus.gl

Er du talstærk, serviceminded og den person, som alle går til, når der skal findes en løsning?

Hos Nuup Bussii A/S søger vi en bogholder, der ikke blot kan holde styr på tallene, men som også har lyst til at være en central del af vores hverdag. Vi leder efter en person, der trives med mange forskellige opgaver og som naturligt påtager sig rollen som virksomhedens "blæksprutte" og samlende kraft.

Du bliver en nøgleperson i administrationen og får en hverdag, hvor bogholderi går hånd i hånd med koordinering, planlægning og praktisk hjælp til både ledelse og medarbejdere. Vi plejer at sige, at vores bogholder er lidt som "mor eller far" for hele virksomheden. En person, der har overblikket, hjælper hvor der er behov, og bidrager til, at hverdagen fungerer for alle.

Dine arbejdsopgaver

  • Dagligt bogholderi

  • Debitor- og kreditorstyring

  • Fakturering og betalingshåndtering

  • Bankafstemninger og regnskabsopfølgning

  • Lønforberedelse og administrative opgaver

  • Bidrage til implementeringen og den efterfølgende drift af virksomhedens nye regnskabssystem.

  • Deltage i udvikling og optimering af administrative arbejdsgange.

  • Assistere direktør med administrative opgaver

  • Praktisk hjælp ved receptioner, jubilæer og andre arrangementer

  • Kontakt med medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere

  • Diverse ad hoc-opgaver på kontoret

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med bogholderi og økonomi

  • Erfaring med C5 regnskabssystem og meget gerne erfaring med nyere system

  • Er struktureret og detaljeorienteret

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Er serviceminded og hjælpsom af natur

  • Har gode samarbejdsevner og et positivt sind

  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens

  • Behersker grønlandsk og dansk, både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor kontaktflade

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og et stærkt fællesskab

  • Mulighed for at præge udviklingen af administrationen

  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

  • En arbejdsplads hvor humor, hjælpsomhed og samarbejde vægtes højt

Hos Nuup Bussii bliver du ikke blot bogholder. Du bliver en vigtig del af virksomhedens hjerte og en person, som både kolleger og ledelse kan regne med i hverdagen.

Ansøgning og CV sendes til: Direktør Niels Chemnitz Frederiksen på nuunu@bus.gl

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026

Tiltrædelse: Efter aftale senest 1. december 2026

Nuup Bussii A/S
Vi transporterer mennesker, men vores vigtigste ressource er de mennesker, der hver dag får virksomheden til at fungere. Derfor søger vi nu den helt rigtige bogholder og blæksprutte til vores team.

 

Powered by Labrador CMS