FAKTA
Stillingstype: Børnetalsmand
Virksomhed: Naalakkersuisut
Ansøgningsfrist: 3. juni
Kontakt: Heidi Lindholm, e-mail: heli@nanoq.gl, telefon: +299 54 73 71 eller Kista Isaksen, e-mail: kisa@nanoq.gl, telefon: +299 34 65 82.
Naalakkersuisut søger en stærk stemme for alle Grønlands børn.
Inatsisartut etablerede i 2011 en ny børnerettighedsinstitution med en Børnetalsmand til at fremme børns rettigheder og opvækstvilkår i Grønland.
Børnetalsmanden er den synlige frontfigur i børnerettighedsinstitutionen MIO, der også omfatter et Børneråd og et sekretariat. Børnetalsmanden er formand for Børnerådet og øverste leder i institutionen. Udgangspunktet for arbejdet er at skabe fokus og fremme viden om børns vilkår og rettigheder med afsæt i FN’s Børnekonvention.
Beskikkelsen som Børnetalsmand repræsenterer en unik mulighed for at præge udviklingen og udleve et personligt og fagligt engagement i børns vilkår og rettigheder.
Børnetalsmandens centrale opgaver er at:
Sætte spørgsmål om børns vilkår og rettigheder til debat, tale børns sag og give børn en stemme i debatten
Yde råd og vejledning til myndigheder, institutioner, organisationer og privatpersoner om børns vilkår og rettigheder
Overvåge om lovgivning og praksis i Grønland er i overensstemmelse med bestemmelserne i FN’s Børnekonvention
Påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, der influerer på børns vilkår og muligheder
Komme med forslag til tiltag til at fremme børns retssikkerhed
Sikre indsamling, udvikling og formidling af viden om børns vilkår
Børnetalsmanden er politisk uafhængig og kan udtale sig frit i spørgsmål om børns vilkår og rettigheder i hele samfundet.
I Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 10 af 16. marts 2024 om Børnetalsmand og Børneråd er der etableret brede rammer for, at Børnetalsmanden har adgang til information, der sikrer forudsætninger for at vurdere den politiske, administrative og faglige praksis på børneområdet.
Ansøgere til udpegning som børnetalsmand forventes at:
have relevant uddannelse, vægter faglighed højt og har erfaring i relation til ansvarsområdet
have veludviklede kommunikationsevner, herunder evne til at tale med børn
være initiativrig, samarbejdssøgende og en rollemodel
besidde stor standhaftighed, selvstændighed, fleksibilitet og engagement
besidde høj ansvarsbevidsthed og arbejdsmoral
have gode sproglige kompetencer på grønlandsk, nordisk og engelsk
være kreativ, løsningsorienteret, imødekommende og nysgerrig
Beskikkelsen som Børnetalsmand er åremålsbeskikket for en periode på 4 år.
Alle interesserede og kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge beskikkelsen. Der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med beskikkelsen.
Ansøgningsfrist 03. 06. 2025.
Ansøgningssamtaler forventes afholdt medio juni 2025.
Tiltrædelsesdato
1. august 2025
Løn - og ansættelsesvilkår
For den 4-årige udpegningsperiode ydes et åremålstillæg.
Til Børnetalsmanden ydes et vederlag svarende til LR 38 og beskikkelse sker på individuel kontrakt.
Vederlaget for LR 38 udgør pr. 1. april 2020 månedligt kr. 68.047,- og årligt kr. 816.570,-
For beskikkelsen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
I Danmark har ansatte under staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre.
Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Heidi Lindholm, Departementschef, Departementet for Børn og Unge, e-mail: heli@nanoq.gl, telefon: +299 54 73 71 eller Kista Isaksen, afdelingschef, e-mail: kisa@nanoq.gl, telefon: +299 34 65 82.
Du kan finde information om lovgivningen vedrørende Børnetalsmanden og Børneråd på hjemmesiden: www.nalunaarutit.gl samt om MIOs arbejde på www.mio.gl
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning