FAKTA
Stillingstype: Departementet for Finanser og Skatter søger specialkonsulent / chefkonsulent til KNI-servicekontraktområdet
Virksomhed: Departementet for Finanser og Skatter
Ansøgningsfrist: 30. januar
Kontakt: Michael Pedersen, tlf. 34 69 28, e-mail: micp@nanoq.gl
Departementet for Finanser og Skatter søger specialkonsulent / chefkonsulent til KNI-servicekontraktområdet
Vil du arbejde med samfundskritiske opgaver med stor politisk og offentlig bevågenhed, og har du erfaring med økonomiske analyser og selvstændig opgaveløsning? Så kan du være vores nye specialkonsulent / chefkonsulent.
Om jobbet
Som specialkonsulent / chefkonsulent i Afdeling for Økonomisk Planlægning vil du varetage departementets opgaver vedrørende KNI-servicekontrakterne, herunder servicekontrakter om vareforsyning, brændstofforsyning, bankforsyning samt servicekontrakten vedrørende drift af slagteriet i Neqi A/S i Narsaq.
Der er tale om et fagligt komplekst område med stor politisk bevågenhed, som forudsætter erfaring, selvstændighed og evne til at sikre et solidt beslutningsgrundlag for politiske beslutninger. Stillingen indebærer daglig faglig styring af området og tæt dialog med relevante aktører.
Du bliver en del af Afdeling for Økonomisk Planlægning og refererer til afdelingschef/kontorchef.
Dine arbejdsopgaver
De væsentligste arbejdsopgaver er:
Udarbejdelse af økonomiske analyser, forundersøgelser, notater og beslutningsoplæg til politisk behandling
Varetagelse af departementets opgaver vedrørende KNI-servicekontrakterne
Etablering og drift af et enkelt og overskueligt afrapporterings- og opfølgningssystem
Løbende dialog og koordinering med KNI om vareforsyningsopgaven, herunder opfølgning på borgerhenvendelser
Økonomisk og driftsmæssig analyse af servicekontrakten om vareforsyning, herunder tilpasning af servicen til udviklingen i bostederne
Opfølgning på øvrige servicekontrakter, herunder brændstof- og bankforsyning
Udarbejdelse og opfølgning på en genopretningsplan for slagteriet i Narsaq (Neqi A/S)
Deltagelse i møder, arbejdsgrupper og samarbejdsfora
Opgaver relateret til omlægning af drifts- og forsyningsopgaver fra Mittarfeqarfiit/Greenland Airports, herunder vurdering af fremtidig organisering og kontraktforhold.
Løsning af ad hoc-opgaver inden for departementets ansvarsområde
Vi forventer, at du
Har relevant uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller administration, eller solid erfaring med tilsvarende opgaver
Har erfaring med økonomiske analyser, kontraktstyring og udarbejdelse af beslutningsoplæg
Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
Har erhvervserfaring, gerne fra en politisk styret organisation
Har kendskab til grønlandske samfundsforhold (en fordel)
Vi tilbyder
Et spændende og ansvarsfuldt job
Et fagligt stærkt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Mulighed for at arbejde tæt på det politiske niveau
Høj grad af selvstændighed inden for den overordnede målsætning
En uformel omgangstone og korte beslutningsveje
Om os
Departementet er en del af centraladministrationen, der er underlagt Naalakkersuisut. Kernen i vores arbejde er politisk økonomi. Departementet har aktuelt 26 medarbejdere fordelt over flere afdelinger omfattende økonomi, jura og landsplanlægning. Under departementet er tilknyttet Skattestyrelsen, Økonomi- og Personalestyrelsen samt Grønlands Statistik.
Vores hovedopgave er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter samt koordinering af den finanspolitiske dagsorden. Vi står for udarbejdelse af bevillings- og skattelovgivning, tilsyns- og analyseopgaver, arbejde med den økonomiske og fysiske planlægning samt økonomiske reformer og meget mere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den relevante organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Afdelingschef Michael Pedersen, tlf. 34 69 28, e-mail: micp@nanoq.gl
Ansøgning
Ansøgningsfrist: mandag den 30. januar 2026.Ansøgning med CV og relevante bilag indsendes via Selvstyrets rekrutteringssystem. Ansøgninger modtages ikke via e-mail.
Send ansøgning