FAKTA
Stillingstype: Departementschef til Departementet for Børn, Unge og Familier
Virksomhed: Grønlands selvstyre
Ansøgningsfrist: 9. januar 2026 kl 12.00
Kontakt: Hans-Peder Barlach Christensen+299 34 66 30
Departementschef til Departementet for Børn, Unge og Familier
Vil du stå i spidsen for et centralt departement med ansvar for børn, unge og familiers trivsel i hele landet?
Departementet for Børn, Unge og Familier søger en visionær og strategisk stærk departementschef, der kan lede og udvikle departementets ressortområde i tæt samarbejde med Naalakkersuisoq og øvrige aktører.
Om Departementet for Børn, Unge og Familier
I Departementet for Børn, Unge og Familier har vi fokus på at styrke vilkårene for børn, unge og familier og arbejder med at realisere de politiske mål på ressortområdet.
Departementet for Børn, Unge og Familier består af Ledelsessekretariatet og Afdeling for tværgående projekter og monitorering. Vi er 15 engagerede og dedikerede ansatte, der arbejder tæt sammen med vores politiske ledelse. Departementet har en underliggende enhed, Socialstyrelsen, der sikrer implementeringen og driften af de politiske strategier og handlingsplaner.
Departementet varetager opgaver inden for:
Politisk rådgivning og betjening af Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier
Udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner på området
Løbende opfølgning, monitorering og afrapportering af iværksatte initiativer for at sikre optimal udnyttelse af økonomiske ressourcer.
Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for den politiske ledelse samt implementering af beslutninger med fokus på mål- og resultatopnåelse
Koordinering af opgaveløsningen i forhold til andre departementer, institutioner og aktører og opbygning af gode samarbejdsrelationer.
Implementering af generelle administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav samt organisationsudvikling og etablering af klare kommunikations- og referenceforhold.
Projektledelse og aktivitetsplanlægning.
Kvalifikationer
Der vil ved besættelsen af stillingen blive lagt vægt på:
Relevant videregående uddannelse samt faglig viden inden for hele eller dele af departementets ansvarsområde. Besiddelse af det grønlandske sprog vil være en fordel.
Godt kendskab til det grønlandske samfund samt indsigt i samspillet mellem Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunerne.
Solid erfaring med økonomistyring på strategisk niveau, herunder flerårig budgetlægning, prioriteringsprocesser og økonomiske analyser.
Dokumenterbare resultater fra reformarbejde inden for socialområdet vil blive vægtet højt.
En stærk struktur i tilgangen til arbejdet samt evnen til at skabe overblik og fremdrift i komplekse processer.
Loyalitet og vægt på menneskelige relationer for at sikre et godt arbejdsmiljø – både på ledelsesniveau og blandt medarbejdere i organisationen.
Gode strategiske evner, herunder prioritering, indflydelse og politisk tæft.
Ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation samt ansvar for økonomistyring.
Evne til at inddrage interne og eksterne aktører i løsningen af departementets kerneopgaver.
Erfaring med styring, koordinering og gennemførelse af større projekter.
Det er en fordel, hvis du behersker grønlandsk, dansk og engelsk.
Personlige egenskaber
Ansøgere forventes at have både nationalt og internationalt udsyn. Den rette kandidat besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner samt personlig gennemslagskraft. Stillingen kræver et synligt lederskab, som kan opbygge og fastholde en effektiv og driftssikker organisation, der kontinuerligt udvikles og tilpasses samfundets behov.
Derudover forventes kandidaten at udvise loyalitet, have en struktureret tilgang til sit arbejde og lægge vægt på menneskelige relationer som grundlag for et godt arbejdsmiljø – både på ledelsesniveau og blandt medarbejderne længere nede i organisationen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på åremål for 4 år, med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 39. Lønnen inkl. faste løndele, eget pensionsbidrag og åremålstillæg udgør pr. 1. april 2026 kr. 99.340 pr. måned svarende til kr. 1.192.100 årligt.
Der ansættes som udgangspunkt på overenskomstvilkår. Hvis ansøger allerede er tjenestemand i henhold til tjenestemandsloven for det offentlige i Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Der gælder desuden regler om tjenestefrihed uden løn for tjenestemænd i staten samt ansatte under en række AC-overenskomster, hvilket også kan omfatte ægtefælle/samlever til ansatte under Grønlands Selvstyre.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer ugentligt. For stillingen gælder, at der ikke er fastsat højeste tjenestetid, og bestemmelserne om godtgørelse for merarbejde samt mistede fridage finder ikke anvendelse.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Har ansøger allerede personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes denne. Boligen er knyttet til ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ophør.
Yderligere oplysninger
Organisationsplan og beskrivelse af departementets opgaver kan ses på:
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Boern_Unge_Familier?sc_lang=da
Selvstyrets ledelsesgrundlag kan læses her:
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Formandens_Departement/Ledelsesgrundlag
Ansøgningsfrist 9. januar 2026 kl. 12:00.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller dorthe@flieshr.dk.
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Departementschef i Formandens Departement Hans-Peder Barlach Christensen på hape@nanoq.gl
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du finder yderligere information om Naalakkersuisut på https://naalakkersuisut.gl
Send ansøgning