FAKTA
Stillingstype: Afdelingsleder
Virksomhed: Digitaliseringsstyrelsen / Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik
Ansøgningsfrist: 12. februar 2026
Kontakt: René Kvist +299 34 87 45
Vil du sikre solid økonomistyring, gennemsigtighed i omkostningsdækning for fagsystemer og skabe værdi gennem data og analyser?
Vi søger en engageret og struktureret afdelingsleder, der får det daglige ansvar for en økonomifunktion og bliver en central drivkraft i både drift og udvikling af vores økonomiske processer.
Din rolle
Som afdelingsleder har du det faglige og operationelle ansvar for økonomiopgaverne, koordinerer på tværs af organisationen og mod ledelsen og sikrer rettidig, korrekt og gennemsigtig rapportering.
Fagligt koordineringsansvar og uden personaleledelse.
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, prioritere dine opgaver og træffe beslutninger inden for dit ansvarsområde – fra planlægning til implementering og opfølgning på resultater.
Dine hovedopgaver
- Understøttende økonomifunktion for DIA Ledelse: Sikre faste månedlige samt ad hoc møder med de enkelte ledere med fokus på sparring, datagrundlag og beslutningsoplæg, herunder opfølgning på økonomiske aktiviteter og deadlines.
- Budgetopfølgning og økonomirapportering for styrelsens afdelinger, inkl. controlling og afstemninger ved måneds-, kvartals- og årsafslutning.
- Intern kontrol og compliance i økonomiprocesser samt udarbejdelse og kvalitetssikring af retningslinjer for økonomistyring.
- Afrapportering og interessenthåndtering: Bistå ledelsen med lovpligtige budgetopfølgninger og bidrage til dialogen med ressortdepartementet samt øvrige interessenter i centraladministrationen.
- Datadrevet økonomistyring: Udvikle nøgletal, enkle modeller og rapporter til beslutningsoplæg for ledelsen (fx scenarier, konsekvensvurderinger, fremskrivninger og komme med løsningsforslag).
- Bevillinger og ressourcer: Sikre overblik over bevillinger og ressourceforbrug for at tilvejebringe et robust datagrundlag til bevillings- og finanslovsprocessen.
- Tværgående koordinering og projektstyring af økonomirelaterede indsatser på tværs af staben og fagområder/projekter.
- Tovholder for kontraktsystem: Ansvar for registrering og ajourføring af stamdata og kontrakter, styring af arbejdsgange, datokontrol samt opfølgning på udløb/fornyelser.
- Bilagsgodkendelsessystem – fremdrift og kvalitet: Sikre fremdrift i arbejdsgange, herunder kontering/1.-godkendelser, undersøge fejl og mangler (fx ufuldstændige bilag/konteringer), tage dialog med leverandør ved behov samt foretage ompostering til anden enhed eller konto efter gældende retningslinjer.
Omkostningsdækning til fagsystemer (centralt ansvarsområde)
- Tilrettelægge og dokumentere procedure for omkostningsdækning af fælles- og enkelte fagsystemer.
- Kvalitetssikre fordelingsopkrævninger og forudsætninger (kostelementer, fordelingsnøgler, periodisering m.v.).
- Foretage opkrævninger efter forudgående afklaring med ledelsen i henhold til gældende lovgivning og interne retningslinjer.
- Løbende vejledningsmøder med systemejere: Planlægge og gennemføre faste/ad hoc møder med systemejere om deres omkostningsforbrug, så systemejere og deres ressortdepartement sikrer fuld omkostningsdækning af de respektive fagsystemer.
- Rådgivning og gennemsigtighed: Vejlede berørte enheder om beregning og fordeling pr. fagsystem, så løbende vedligehold og sikkerhedstiltag er fuldt finansieret og gennemsigtigt dokumenteret.
Om dig
- HK-uddannelse inden for kontor/økonomi/administration eller tilsvarende, og erfaring fra en økonomifunktion i offentlig forvaltning eller lignende.
- Gerne erfaring som koordinator, team-/afdelingsleder eller tilsvarende med ansvar for økonomiprocesser.
- Sikker rutine i budgettering, controlling og regnskab, inkl. forståelse for omkostningsfordeling.
- Tryg ved ERP-/økonomisystemer og vil arbejde med Business Intelligense(BI)
- Stærke samarbejdsevner og klar, modtagerorienteret formidling – både til fagmiljøer og ledelse.
- Selvstændig, proaktiv og samarbejdende tilgang med fokus på kvalitet og rettidighed.
- Væsentlig fordel, at ansøgeren behersker grønlandsk og dansk i skrift og tale
- Fordel, at ansøgeren har dokumenteret erfaring med tværgående koordineringsfunktioner mellem offentlige enheder
- Struktureret og proaktiv med fokus på kvalitet, deadlines og løbende forbedringer.
Organisatorisk placeret i DIA Stab med reference til Styrelseschefen.
Arbejdssted: Nuuk
Ansættelsesform: Fuldtid
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
3 måneders prøvetid.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning