Forsker/seniorforsker i fysisk oceanografi

FAKTA

Stillingstype: Forsker/seniorforsker i fysisk oceanografi

Virksomhed: Grønlands Klimaforskningscenter

Ansøgningsfrist: 28. oktober

Kontakt: Malene Simon Hegelund, masi@natur.gl, +299 548977

Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut inviterer ansøgere med baggrund i fysisk oceanografi til en 2-årig stilling med mulighed for forlængelse som forsker/seniorforsker.

Grønlands Klimaforskningscenter er ansvarlig for flere tværfaglige programmer inden for langtidsmonitering og -forskning i fysiske og biologiske parametre i fjorde og havområder i Grønland. Ved siden af forskningsaktiviteterne udvikler og tilbyder centret uddannelsesprogrammer og bidrager med forskningsbaseret rådgivning til de grønlandske myndigheder. 

Stillingen henvender sig til ansøgere med en internationalt anerkendt forskningsbaggrund og viden om havområder og økosystemer, gerne i en arktisk og grønlandsk kontekst. Den udvalgte kandidat vil indgå i udviklingen af tværfaglige forskningsprojekter med fokus på grønlandske farvande og centerets fremtidige strategi. Kandidaten vil indgå i en international gruppe af forskere, der udfører omfattende forskning inden for havøkologi og fysisk oceanografi med det formål at forstå økosystemernes naturlige variationer, klimatiske forandringer og samfundseffekterne i Arktis. 

Ansvarsområder

Kandidaten vil skulle

  • deltage i indsamling af forsknings- og moniteringsdata i grønlandske fjorde og tilstødende havområder

  • deltage i implementeringen og varetagelsen af Grønlands Naturinstituts oceanografiske database

  • analysere og rapportere feltdata samt yde forskningsbaseret rådgivning til myndigheder

  • anvende og kommunikere forskningsresultater

  • bidrage til udviklingen af nye interne og eksterne tværfaglige forskningsprojekter

  • producere videnskabelig viden på internationalt niveau

  • deltage i internationale videnskabelige organisationer og netværk, f.eks. ICES, WGOH, NAFO.

Kvalifikationer

Den udvalgte kandidat har en ph.d. i fysisk oceanografi eller tilsvarende og har dokumenteret erfaring inden for fysisk oceanografisk forskning, gerne i Arktis.

I vurderingen af kandidater vil der blive lagt særlig vægt på

  • tværfagligt forskningspotentiale og visioner inden for forskningsområdet fysisk oceanografi i Grønland

  • Erfaring med indsamling og analyse af oceanografiske feltdata (fx CTD, moorings) 

  • erfaring med analyse af store datasæt

  • evne til at anvende, promovere og kommunikere forskningsresultater

  • videnskabelig produktion på internationalt niveau

  • evne til at tiltrække finansiering til forskningsområdet

  • evne til at bidrage til udviklingen af Klimaforskningscentrets interne og eksterne samarbejde.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år. Der vil være mulighed for forlængelse. 

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Grønlands Naturinstitut stiller adgang til lejebolig til rådighed det første ansættelses år. 

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt afdelingschef Malene Simon Hegelund, masi@natur.gl, +299 548977

Ansøgning 

  • Motiveret ansøgning. 

  • Curriculum vitae. 

  • Kopi af relevante eksamensbeviser. 

  • Kontaktoplysninger på 2–3 referencer. 

Ansøgningsfrist: 28. oktober 2026

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS